SecurityWorldMarket

25-07-2016

Securitas køber norske Infratek Security Solutions

Securitas styrker sin position i højsikkerhedsmarkedet og i markedet for rene tekniske sikkerhedsløsninger. Siden 2012 har Securitas satset stort på et marked, hvor vægtertjenester og tekniske løsninger kombineres, også kaldt solutions. Med opkøbet af Infratek Security Solutions ønsker Securitas yderligere at styrke sin position i højsikkerhedsmarkedet ved at etablere sig i markedet for rent tekniske sikkerhedsløsninger.

– I tråd med vores strategi har vi siden 2012 gradvist opbygget selskabets tekniske division. I dag arbejder 100 medarbejdere i teknisk division med solutions, og denne satsning videreføres med dette køb, siger administrerende direktør i Securitas, Martin Holmen.

Securitas har sat sig et mål om en solutions andel på 30 procent af omsætningen i 2020.

– Vi skal øge tempo og volumen, både inden for solutions og rene tekniske sikkerhedsløsninger. Nu etablerer vi os i den del af sikkerhedsmarkedet, hvor vi kan levere rent tekniske sikkerhedsløsninger, og vi er overbevist om, at det vil give positive dønninger også hvad angår salget af solutions, siger Holmen.

Tidligere har Securitas takket nej til at levere tilbud, hvor tekniske anlæg blev efterspurgt.

– Det bliver det nu ændret på. Med dette opkøb styrker vi vores eksisterende kompetence og tilegner os kompetence, vi ikke har haft tidligere, blandt andet inden for enkelte højsikkerhedsområder og elektronisk varesikring, siger Holmen.

Teknisk division i Securitas skal fremover levere både tekniske løsninger i forbindelse med solutions og salg af rent tekniske løsninger.

– Vi mener, at Securitas og Infratek Security Solutions er et godt match. Selskaberne er komplementære på mange områder, og samtidig tilfører de hinanden nye markedsmuligheder. Infratek Security Solutions skal profileres med Securitas-logoet, og de ansatte skal samlokaliseres i den grad, det er muligt, siger Holmen.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen