SecurityWorldMarket

04-05-2007

Sectech i Oslo - høj kvalitet og masser af sikkerhed - også CIA

Sectech 2007, den 25. - 26. april, tog et skridt fremad for arrangørerne AR Media International og Stockholmsmässan. Ikke fordi det var så mange flere besøgende end sidste gang (i 2004), men fordi kvaliteten af både udstillere og besøgende var så meget bedre denne gang. - Vi må være ærlige og sige, at vi ikke nåede målet på 600 besøgende, men kvaliteten af dem, der kom, var ifølge udstillerne rigtig god. Dette er lige så vigtigt, konstaterer Deniz Baykal, projektleder for AR Media.

To dage med 37 udstillere og 552 kvalitetsbesøgende blev årets facit for Sectech i Norge - en forbedring fra 2004, hvor 35 udstillere tog imod 512 besøgende.
- Vi er meget tilfredse med det kvalitative udfald af årets Sectech. Til stede var mange interessante firmaer både fra Norge og andre lande samt udstillere, der repræsenterede alle tænkelige led af teknikkøbere på sikkerhedsmarkedet - alt lige fra installatører til slutbrugere, siger Lennart Alexandrie, adm. direktør for AR Media International.
Bjørn Lindforss, Stockholmsmässans projektleder, konstaterede, at også lokalerne gjorde deres til, at Sectech blev så god, som den gjorde.
- Radisson SAS Scandinavia Hotel er et perfekt sted til Sectech, både hvad angår udstillingsareal og seminarer. Også festlokalerne til "sikkerhedsbanketten" var i topklasse. Det bliver helt sikkert her, vi også vil arrangere Sectech i 2009, siger Lindforss.
Sectech i Oslo blev i år afholdt under næsten ekstreme sikkerhedsforanstaltninger, som det sig hør og bør og bør, når en sikkerhedsteknisk messe finder sted. Der var spækket med politifolk, CIA og en mængde logistikmennesker.
Årsagen var ganske enkelt den, at Condoleezza Rice boede på SAS Radisson Scandinavia Hotel, mens Sectech fandt sted. Verdens mest magtfulde udenrigsminister fandt dog ikke tid i sit skema til et besøg på messen...



Leverandører
Tilbage til toppen