SecurityWorldMarket

01-12-2014

Samsung får kapitalindsprøjtning fra sydkoreanske Hanwha

Der er indgået aftale om, at de kontrollerende aktionærer hos CCTV-producenten Samsung Techwin (samt Samsung Electronics, Samsung C&T og andre tilknyttede selskaber i Samsung-koncernen) vil sælge deres andele til den ligeledes sydkoreanske Hanwha-koncern.

- Hanwhas investering i Samsung Techwin vil gøre os i stand til at fortsætte forskning, design og udvikling af innovative markedsledende løsninger, som vil skabe nye forretningsmuligheder og sikre vores fremtidige vækst, udtaler Jong Wan Lim, administrerende direktør for sikkerhedsløsninger hos Samsung Techwin Europe Ltd.

- Kunderne kan være sikre på, at alting vil fortsætte som tidligere, og at hverken leveringssikkerheden eller det høje serviceniveau vil blive påvirket på nogen måde, bedyrer Jong Wan Lim.

Transaktionen ventes at være på plads i løbet af første halvdel af 2015, med forbehold for godkendelse fra relevante monopolmyndigheder.

Hanwha-koncernen blev grundlagt i 1952 og er en global leder inden for et bredt spekter af virksomheder, som spænder over produktion, konstruktion, finansielle tjenester og fritidsindustri. Koncernen har 52 filialer i Sydkorea og 90 filialer world-wide. I 2013 opnåede Hanwha en samlet omsætning på 35,13 millioner USD, mens selskabets aktiver blev vurderet til ca. USD 117,4 milliarder.



Leverandører
Tilbage til toppen