SecurityWorldMarket

15-11-2008

SafeVision præsenterer en række nyheder på Sectech

SafeVision, der er skandinavisk distributør af flere anerkendte mærker som IQeye, Multieye og ACTi, præsenterer en række produktnyheder på årets Sectech-messe på en flot ny stand, der er lavet specielt til Sectech-messen.

SafeVision kan på Sectech fremvise et helt nyt vidvinklet objektiv, der som noget nyt kan leveres en billedåbning på op til 135grader, svarende til kun F=1,28mm. Det specielle ved objektivet er, at den ekstremt store åbningsvinkel opnås uden at lide under den traditionelle "fiskeøje"-effekt. Den specialudviklede slibning af optikken sikrer, at billedet fastholder proportionerne og de lige linier - selv helt ude i hjørnerne af billedet.
Objektivet leveres med både manuel og autoiris og er certificeret til opløsninger op til 5,0 megapixel.

IQeye
IQinVision lancerer ikke mindre end 3 produktnyheder på SafeVision's stand. IQeye4-serien, et nyt kompakt IP-kamera til det konkurrenceprægede marked med opløsninger op til 2,0 megapixel. En ny serie slagfaste domes i Allianceserien, der nu omfatter udendørs versioner i IP66 i opløsninger helt op til 5,0 megapixel og endelig introducerer IQinVision muligheden for H.264-kompression i kameraerne.

ACTi
ACTi har udviklet flere nye kameraer, som kan ses hos SafeVision, der distribuerer ACTi's kameraer på det danske marked. Opmærksomheden retter sig specielt imod det nyudviklede cylinderkamera ACM-1231, der har indbygget IR-lys. Såvel kamera som IR-lys strømforsynes via PoE.
Samtidig introducerer ACTi også H.264-kompressionen, der udmærker sig ved en særlig lav båndbredde-belastning. H.264-kompressionen introduceres i første omgang i TCM-4300, der er en videreførelse af konkurrencekameraet ACM-4200.

SafeVision udstiller på stand nr. 12 på Sectech.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen