SecurityWorldMarket

19-09-2014

Sådan vil Sector Alarm integrere svenske G4S

Jørgen Dahl

Jørgen Dahl

Første september blev G4S Sverige en del af den norske alarmkoncern Sector Alarm. I et interview for SecurityWorldHotel.com fortæller koncernchef for Sector Alarm, Jørgen Dahl, at han er optimistisk og har en tydelig plan for succes. Her bringes et uddrag. Hele interviewet kan læses på https://www.securityworldmarket.com/se

Vækstfokus, kundetilfredshed og et tydeligt markedstilbud skal løfte G4S Sverige til nye niveauer. Det langsigtede mål er en fordoblet omsætning samt branchens mest tilfredse kunder, siger Jørgen Dahl.

– Sector Alarm er et small business koncept, og G4S leverer mere avancerede løsninger. Vores styrke ligger inden for forskellige områder, og vi skal fokusere på at videreudvikle disse i to koncepter. G4S skal ikke blive Sector Alarm, og Sector Alarm skal ikke blive G4S, forklarer han.

Rendyrkningen i to forskellige koncepter er allerede påbegyndt. G4S skal også fremover tilbyde større og mere komplekse sikkerhedssystemer, vagttjenester og skræddersyede tryghedsløsninger.

– I første omgang skal hjemmealarmer og mindre firmaalarmer flyttes fra G4S og integreres i Sector Alarms stærke alarmvirksomhed. På samme måde gennemgår vi, hvilke dele af Sector Alarms aktiviteter, som bedst hør hjemme i G4S tilbud.

Trods den tydelige opdeling vil samarbejdet mellem de begge selskaber blive tæt, både på kort og langt sigt.

– Vi er nødt til at være tydelige over for vores kunder og vise, at man vedr. standardiserede small systems løsninger vælger Sector, og vedr. mere avancerede og skræddersyede tjenester er det G4S, der gælder. Det kræver, at vi er konsekvente, og at den aktuelle kunde håndteres af det selskab, som bedst svarer til kundens behov. På den måde opbygger vi en succesfuld helhed.

Jørgen Dahl fortæller videre, at G4S Sverige i en overgangsperiode vil agere under det eksisterende varemærke. Arbejdet med et nyt varemærke for svenske G4S er i gang, og lanceringen forventes at kunne ske til næste år.

– Der er høje forventninger til det nye varemærke. For at kunne indfri disse skal der naturligvis være en kobling mellem de to selskaber og en tydelig rød tråd i koncernens virksomhed. Samtidig skal forskellene i de to tilbud fremgå også i varemærkerne, og det arbejder vi med nu.

Selv om de to virksomheder er forskellige hvad angår kundesegment, produktfokus og markedstilbud, mener Jørgen Dahl, at der på en række områder er store gevinster i en nær vidensudvikling mellem Sector Alarm og G4S.



Leverandører
Tilbage til toppen