SecurityWorldMarket

06-11-2014

Sådan vil SaaS forandre sikkerhedsmarkedet

Jens Lennen

Jens Lennen

Jens Lennen, formand for SaaS-Gruppen i Sverige, kommer til Sectech i København for at tale om sikkerheds¬virksomhedernes vej fra at levere tekniske produkter og vagttimer til at levere sikkerhed som en tjeneste.

Sikkerhedsbranchen er som så mange andre brancher i forandring. I løbet af hele 2000-tallet har en migration fra analog til digital teknik muliggjort, at sikkerhedsvirksomhederne kan tilbyde omkostningseffektive heldækkende tjenestekoncepter på en måde, som ikke tidligere kunne lade sig gøre.

Dermed ligger vejen åben for Security as a Service (SaaS), hvor leverandørerne tager et større ansvar for kundens sikkerhed og kundens behov for at kunne fokusere på sin kernevirksomhed. For slutkunderne handler det ikke længere om at købe teknik og vagttimer, men om at tegne funktionsaftaler, der dækker det aktuelle sikkerhedsbehov. Leverandøren forventes altså at tage et helhedsansvar for, at aftalte tjenester leveres ud fra kundens behov over tid.

Hvad er SaaS? Hvordan ser det ud i andre brancher? Hvor tæt på er sikringsvirksomhederne kommet på en SaaS-baseret forretningsmodel i dag? Hvad er det, der driver udviklingen hen imod SaaS? Og hvorfor er SaaS en nødvendighed for både kunder og leverandører? Og kan også mindre virksomheder få succes med SaaS-løsninger?

Det er nogle af de spørgsmål, som Jens Lennen skal give svar på. Lennen tiltrådte som formand for SaaS-gruppen, da den startede i 2013. SaaS-gruppen blev dannet på initiativ af Ar media International for at sætte fart i ”tjenesteficeringen” af den svenske sikkerhedsbranche. SaaS-Gruppen, som ser på, hvordan forskellige brancher har gjort, drives af dens medlemmer, hvor såvel sikkerhedsvirksomheder som brancheorganisationen Säkerhetsbranschen indgår.

Seminaret er gratis og finder sted i seminarlokalet ved indgangen til Sectech. Tilmelding er ikke nødvendig.



Leverandører
Tilbage til toppen