Han anbefaler låsesmede, at de sætter sig grundigt ind de to regelsæt, så de ikke kommer i konflikt med hverken sikring eller sikkerhed. Yderligere kan man søge hjælp i Bygningsreglementet og DBI’s vejledning 26 om branddøre. Endelig peger han på de to Europæiske standarder DS/EN 179 og DS/EN 1125.

Aflåsning og aflukning af flugtveje
Bygningsreglementets bestemmelser om flugtveje handler om, at det skal være muligt at slippe sikkert ud af en bygning ved brand. Derfor lyder det måske ikke betryggende, at der monteres låsesystemer og åbningsbeslag på døre i flugtveje. Dørene skal jo være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj.
Men Ivan Petersen gør opmærksom på, at Bygningsreglementets regler kun gælder ved lovlig driftsmæssig brug af bygningen! Det betyder, at der vil være mulighed for at opfylde forsikringskrav om, at flugtvejsdøre aflåses, når bygningen forlades.

Af hensyn til flugtmuligheder ved brand har Bygningsreglementet i sine driftsmæssige forskrifter nævnt, at der på hvert dørblad højst må være ét åbningsbeslag, og at flugtvejsdøre skal kunne åbnes ved betjening af enkle åbningsbeslag, f.eks. håndgreb, vridere eller paskvilbeslag. åbningsbeslagene skal være anbragt i bekvem højde over gulv, så de også kan benyttes af kørestolsbrugere.

åbningsbeslag må i øvrigt ikke dækkes af plastkubler på plejehjem. Ifølge Ivan Petersen er plastkubler også ret ineffektive, da de oftest har en kort levetid. Han råder derfor låsesmede til at undlade brug af plastkubler og anbefaler i stedet låsebeslag, som opfylder DS/EN 179.

Sådan løses opgaven
Hvordan løser man en typisk sikringsopgave, hvor det umiddelbart ser ud til, at brandmyndighedernes krav strider imod forsikringsselskabernes sikringskrav?

- Den letteste og sikkert også den eneste løsning er, at der monteres to låseenheder på døren, én som benyttes med flugtvejsbeslag, og én som benyttes til ”nataflåsning”. Men her er det vigtigt, at man sikrer sig, at nataflåsningen er åben ved daglig, lovlig brug af bygningen, fastslår Ivan Petersen.

Bygningers anvendelseskategori
Ved projekteringen af et sikringsprojekt er det vigtigt, at man er opmærksom på anvendelseskategorierne i Bygningsreglementet, således at man følger de regler, der gælder for de forskellige kategorier.

Anvendelseskategorierne er fastlagt på baggrund af blandt andet, om der er tale om dag-eller natophold, antallet af personer, der må opholde sig på lokaliteten, menneskenes kendskab til lokaliteten og mobiliteten blandt de personer, der opholder sig i bygningen.

Panik
Hvis der opstår brand i lokaler med mange mennesker, kan det føre til paniksituationer, hvor folk i værste fald bliver mast eller trampet ihjel. Derfor kravet i Bygningsreglementet om, at en bygning skal udformes, ”så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri” samt, ”at flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende”.

- Ikke mindst anvendelseskravet er et vigtigt punkt, når låsesmeden skal montere nødudgangsbeslagene, siger Ivan Petersen.

De driftsmæssige forskrifter tydeliggør anvendelseskravet med en særskilt bestemmelse om, ”at døre i flugtveje skal kunne passeres i flugtvejsretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj”. Forsikringsselskaberne er her på linje med Bygningsreglementet, da det af sikringskatalogets pkt. 2.1. klart fremgår, at man nemt skal kunne finde nødudgangsudstyret og vide, hvordan det skal benyttes uden nogen form for værktøj.

Her kan man anvende panikbeslag, som åbner døren automatisk, hvis folk bliver presset mod den.

Kravet om, at man nemt skal kunne finde nødudgangsudstyret betyder også, at tågesikringsanlæg ikke må kunne aktiveres på tidspunkter, hvor der sker lovlig brug af lokalerne.

Elektronisk overvågning – nataflåsning
Hvis bygningen er overvåget af indbrudsalarmsystemer, kan det ifølge Ivan Petersen være en fordel at montere ”natlåse” på dørene. Disse kan være forbundet via en microswitch eller lignende. De skal monteres, så den normale dagaktivitet ikke kan foregå, før alle flugtveje er låst op. Tilslutningen kan laves, så man ikke kan tænde lyset eller åbne kasseapparat o.l., før alle flugtveje er aktiveret.

Redningsåbninger er ikke flugtveje
Iflg. Bygningsreglementet skal opholdsrum med kun én flugtvej forsynes med en såkaldt redningsåbning pr. 10 personer. Det er vigtigt, at låsesmeden her husker kravet om, at redningsåbninger ”til enhver tid let uhindret skal kunne åbnes indefra uden brug af nøgle”. Selve åbningsmekanismen skal placeres, så den ikke kan nås ved ”indrækning” - f.eks. gennem knust rude.

Redningsåbninger er kun et supplement til flugtvejen, præciserer Ivan Petersen og understreger, at de primært kan bruges, når man vil give sig til kende for redningsmandskab samt bruge åbningen som røgudluftning. Redningsåbninger kan altså ikke erstatte udgange eller flugtveje.

Hvilke sikringsløsninger bør man anvende i forbindelse med redningsåbninger i fx en virksomhed med store, tyvetækkelige værdier?

Ivan Petersen nævner to nærliggende løsninger. Man kan lave en eller flere indbyrdes sikringsceller inde i bygningen eller sikre værdierne i et pengeskab, hvis det er muligt.

Kilde: DBI, www.dbi-net.dk