Tore Bjørgo har skrevet flere bøger om terrorisme og organiseret kriminalitet. Desuden er han i gang med en bog om Anders Breivik sammen med kollegaen Cato Hemmingby.

Bjørgo spørger sig selv, hvad det er, terroristerne vil få os til at gøre, og hvad de ønsker at opnå. Hans svar er, at det først og fremmest handler om publicitet.

Ville se et kristent Al-Qaida
I de senere år er Skandinavien blevet ramt af flere terrorangreb. Det seneste var angrebet mod Lars Vilks ved kulturhuset Krudttønden i København i februar 2015 og det følgende angreb mod en synagoge. Inden da var der selvmordsbomberen i Stockholm, og selvfølgelig Anders Breiviks angreb i Oslo og på Utøya i 2011.

Tore Bjørgo kalder Anders Breivik en exceptionel soloterrorist hvad angår kompleksitet, brutalitet og resultat. Sammenlagt dræbte han 77 personer. Breivik så vold som et værktøj til at opnå resultater, og han ville skabe en europæisk ækvivalent til Al-Qaida med kristne nationalister.

Gik ud fra mange mål
Baggrunden for Breiviks terrorhandlinger var, at han ville få opmærksomhed til sin sag og optimere spredningen af sit manifest. Han så muslimer som eksterne fjender, mens hans interne fjender var dem, han betragtede som forrædere – ”kulturmarxister”.

Breivik sigtede sig ind på den sidstnævnte gruppe, som han mente rummede blandt andre journalister og Arbeiderpartiet. Han udviklede et klassificeringssystem med A-, B- og C-fjender. I starten havde han 65 forskellige tænkbare måltavler, som blev stadig færre, mens han planlagde angrebene.

Tilpassede sig
Utøya var egentlig ikke Breiviks højest prioriterede mål – i stedet ville han udføre tre bombeangreb, mod H-bygget i regeringskomplekset, mod Arbeiderpartiets hovedkontor og mod det Kongelige Slot (kongefamilien ville Breivik dog ikke angribe, da han er royalist), og han ville skyde journalister, som var samlet på en konference for undersøgende journalistik.

– Men han ændrede sine planer, blandt andet fordi han ikke blev færdig med sin planlægning i tide, da bombeproduktionen på den gård, han lejede 150 kilometer, fra Oslo, tog meget længere tid end planlagt. Desuden var der ikke nok sprængstof til tre bomber, og pengene slap op, fortæller Tore Bjørgo, som mener at Breivik var meget fleksibel, og at han havde en meget realistisk risikoopfattelse.

– Han vidste, at jo flere, der er involveret, desto større er risikoen for afsløring. Vi har gjort en undersøgelse, hvor vi fandt, at ud af 14 kendte terrorplaner i Skandinavien mellem 2008 og 2014 var syv af disse solo- og syv gruppebaserede. Alle syv gruppebaserede blev afsløret på forhånd, mens det lykkedes for tre af soloterroristerne at gennemføre deres ugerninger, siger Tore Bjørgo.

Lavere ungdomsarbejdsløshed
På konferencen vil Tore Bjørgo også fortælle, hvordan terrorisme og organiseret kriminalitet kan bekæmpes.

– Marginalisering og arbejdsløshed er en grobund for både kriminalitet og terrorisme. For eksempel er unge muslimer i Norge ikke i samme grad som i Sverige blevet lokket af fundamentalisme og har knyttet sig til terrorgrupper, siger Tore Bjørgo og nævner den lave ungdomsarbejdsløshed i Norge som en faktor til dette.

En fælles model
Traditionelt set er der fire forskellige modeller til at forebygge terrorisme; en strafferetlig, en social, en situationstilpasset og en risikobaseret model. Tore Bjørgo mener, at forkæmpere for de forskellige modeller ofte ærgrer de andre og debatterer indbyrdes, hvilken model der er den bedste.

– I stedet bør alle integreres i en fælles model baseret på kriminalitetsforebyggende mekanismer, siger han.

Yderligere info samt tilmelding til konferencerne: https://www.securityuser.com