SecurityWorldMarket

14-01-2011

Sådan bliver it-sikkerheden i 2011

Kaspersky Lab har kigget i krystalkuglen hvad angår it-sikkerhed i 2011. Virksomheden mener, at der vil komme et øget antal angreb mod erhvervsbrugere fra traditionelle cyberkriminelle samt en gradvis nedsættelse af de direkte angreb på almindelige brugere.
Følgende tendenser tror Kaspersky på:
- Sårbarheder i populære programmer fra Microsoft, Adobe, Apple og andre vil fortsat blive udnyttet. Ikke mindst fordi cyberkriminelle har været meget hurtige til at udnytte disse sikkerhedshuller. De såkaldte zero-day angreb (angreb, der udnytter sårbarheder, som ikke er almindeligt kendt, og for hvilke sikkerhedsopdateringer endnu er ikke tilgængelige) vil være flere.
- Tyveri af online bankingoplysninger, spam, DDoS-angreb, pengeafpresning og bedrageri vil sandsynligvis fortsat være den vigtigste indtægtskilde for cyberkriminelle.
- En stigning i antallet af trusler rettet mod 64-bit platforme. Nye former for angreb på mobile enheder og operativsystemer vil også forekomme, især mod Android.
- Flere angreb på brugere af sociale netværk. De fleste af angrebene vil bruge sårbarheder og blive gennemført via browsere.
- Spyware 2,0 - en ny type malware, der stjæler brugernes personlige data og alle andre oplysninger, de kan få fat i.
- Et øget antal angreb mod erhvervsbrugere fra traditionelle cyberkriminelle og en gradvis nedsættelse af de direkte angreb på almindelige brugere.
- Cyber-angreb med henblik på at indhente oplysninger - ikke kun for direkte økonomisk vinding.
- En helt ny generation af bedre organiserede og mere ondsindede virusprogrammører.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen