SecurityWorldMarket

10-06-2016

Rema 1000 installerer SelectaDNA-spray mod røvere i samtlige butikker.

Også bl.a. Dansk Supermarked har taget DNA-sprayen til sig. Her er det en sikret Netto-butik. Foto: SelectaDNA.

Både Rema 1000 og Dansk Supermarked har haft så gode erfaringer med den form for tyverisikring, at virksomhederne nu har valgt at rulle det ud til en lang række butikker. Det skriver DR.

Det skal skabe tryghed for kunder og medarbejdere, fortæller sikkerhedschef i Rema 1000 Peter Bruun til DR.

- Vi har testet den her løsning i et års tid, og vi har vurderet, at effekten er så god, det skal rulles ud til alle vores butikker, siger han.

Rema 1000 har testet DNA-sprayen i 10 butikker, mens systemet har været installeret i ni udsatte Netto-forretninger. I testperioden har Remo 1000 slet ikke oplevet nogle røverier.

Det er butikkernes opfattelse, at det skyldes, man har kunnet skilte med, at der bruges DNA-spray i butikkerne.

Christian Østergaard, der er leder af den kriminalpræventive afdeling hos Syd og Sønderjyllands Politi, er positiv over for butikkernes brug af sprayen.

- Vi er glade for alle initiativer, der gør det mere bøvlet at være røver. Brugen af DNA-spray har haft rigtig gode effekter indtil nu, siger han til DR.

Den DNA-spray, der er tale om, kommer fra producenten SelectaDNA.

Killde: DR Syd


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen