SecurityWorldMarket

29-04-2013

Rekordresultat for danske EET Group

Group CEO John Thomas er meget tilfreds med årets resultat

EET Group har netop aflagt regnskab for 2012 – det bedste regnskab i virksomhedens 26-årige historie. Med en nettoomsætning på over DKK 1.4 mia. og et primært resultat / EBITA på DKK 108 mio. har EET Group for 11. år i træk præsteret vækst i både omsætning og indtjening.
EET Group er Europas største distributør indenfor videoovervågning, reservedele og tilbehør til computere, printere, tablets og mobiltelefoner. Virksomheden, der har hovedsæde i Birkerød og logistik-center i Ballerup, opererer via 27 salgskontorer i 21 lande, beskæftiger 384 medarbejdere og betjener mere end 40.000 kunder. Kerneforretningen er koncentreret om de tre produktdivisioner:
Overvågning og sikkerhedsløsninger, Reservedele og tilbehør til computere, printere, tablets og mobiltelefoner, samt Home Entertainment og Lifestyle Electronics.

Group CEO John Thomas udtrykker tilfredshed med årets resultat:
- EET har nu for 11. år i træk bevæget sig op ad en stigende vækstkurve - på trods af hårde betingelser i et prispresset og konkurrencepræget marked. Med fastholdelse af en veleksekveret og vedholdende akkvisitionsstrategi har vi skabt den nødvendige vækst og opnået en størrelse og en førerposition i branchen, som gør os til en attraktiv samarbejdspartner for både producenter, leverandører og kunder.

Virksomhedens vækst i 2012 kommer nogenlunde ligeligt fordelt fra hhv. organisk vækst og akkvisitioner.

Indenfor produktområdet Overvågning og sikkerhedsløsninger er EET i 2012 vokset markant. Under navnet Ernitec, der blev tilkøbt med akkvisitionen af selskabet Ernitec A/S i 2011, har EET i løbet af 2012 lanceret et betydeligt antal nye og, for koncernen, strategisk vigtige produkter indenfor overvågning og sikkerhed.

Den vigtige lokale tilstedeværelse
- En af EET´s helt store styrker er, at virksomheden, på trods af sin størrelse og globale tilgang til at drive forretning, i høj grad forstår at være til stede og agere lokalt. "We are global – but we act local, siger Group COO Claus Ring og understreger, at dette i høj grad også er en medvirkende succesfaktor:

- Vores ansatte er lokale og vi lægger vægt på at tilpasse os lokale forhold. Dels nedbryder det barrierer, men det skaber også stor tryghed for kunderne – og sidst, men ikke mindst, så styrker det vores evne til at have fingeren på pulsen og spotte nye forretningsmuligheder, når og hvor de opstår.

EET koncernens distributions- og logistikcenter er i 2012 flyttet til en centralt beliggende lokation i Ballerup, hvorfra dag-til-dag leveringer sker til hele Europa. Specialiserede logistikmedarbejdere samt avancerede kvalitetssikrings- og videoovervågningssystemer sikrer høj kvalitet i alle EET´s leverancer. EET koncernens salgskontorer tilbyder elektronisk samhandel på en række forskellige måder. Kunderne kan handle på EET´s webshop 24 timer i døgnet, og det er der muligt at se "real-time" priser og lagerbeholdninger. Elektronisk samhandel tilbydes via bl.a. EDI, XML o.a. for blandt andet prisopdatering, tilbud, ordrebekræftel-se, faktura- og leveringsinformationer.




Leverandører
Tilbage til toppen