SecurityWorldMarket

05-11-2014

PIAM - et nyt begreb man skal kende

Vitani fortæller bl.a. om erfaringer fra sit PostNord projekt.

Vitani fortæller bl.a. om erfaringer fra sit PostNord projekt.

Er PIAM – Physical Identity and Access Management – det nye buzzord? spørger Vitani på et seminar på Sectech-messen i København i næste uge. Begrebet dækker over de procedurer, politikker og systemer, som definerer, hvem der skal have adgang hvor, hvornår – og ikke mindst: hvem har givet lov til, at vedkommende skal have denne adgang? Og hvor har personen været på hvilket tidspunkt – samt hvordan kan personen identificeres som den rette person?

Processen med administration og håndtering af medarbejdere, leverandører, gæster samt deres ID- og adgangskort med tilhørende rettigheder bliver iflg. Vitani en stadig tungere proces. Dette fordi flere og flere personer skal have adgang, og fordi der stilles større og større krav til dokumentation for, hvem der har adgang til hvad, hvem der har givet adgangen, og hvem der har været til stede hvor og hvornår.

Certificeringsordninger som AEO og sikringskrav som ISPS er begge myndighedskrav, som stiller de sikringsansvarlige over for spændende udfordringer.

Vitani giver et bud på fremtiden samt på, hvordan man kan spare tid og ressourcer. Vitani fortæller desuden om nogle erfaringer fra projekter hos blandt andre PostNord og Aarhus Havn.

Det er gratis at deltage i seminaret, men tilmelding er nødvendig. Dette kan ske på Vitanis stand nr 32.



Leverandører
Tilbage til toppen