SecurityWorldMarket

07-06-2012

Perimeter-barriere af mikrobølger minimerer falske alarmer

Traditionelle aktive perimeter-barrierer, der udløser en alarm, når en infrarød lysstråle brydes, giver ofte uøn­ske­de alarmer, hvis f. eks. en fugl eller kraftigt snevejr bryder strålen. Ved at benytte radiosignaler i mikrobølgeområdet kan strålen af radiobølger være flere meter bred, så småting ikke udløser alarmer. Danbit A/S har introduceret MW-BEAM100, som består af en sender og en modtager monteret overfor hinanden i en afstand op til 100 meter.
Senderen arbejder på 10,5 GHz (svarende til en bølge­længde på ca. 3 cm), og den indbyggede antenne er så retningsbestemt, at den skaber en 100 meter lang barriere med et tværsnit på op til 1 x 2 meter mellem sender og modtager.

Alt større end smådyr, som bevæger sig ind i barrieren, vil få modtageren til at bryde en elektronisk relækontakt i 3 sekunder. Kontakten kan f.eks. starte en sirene eller forbindes til en GSM-baseret alarm (GSM-IO-T), som giver et telefonopkald og sender SMS og e-mail til forudbestemte modtagere. Relækontakten kan også forbindes til et over­vågnings­kame­ra for at starte optagelse.

MW-BEAM100 reagerer ikke på regn- og snevejr. Enhederne skal normalt monteres i en højde på 80-90 cm, så vil det heller ikke reagere på bevægelser fra græs, der er under 30 cm højt.

MW-BEAM100 kan også detektere indtrængende, der klatrer over hegn eller lign. I så fald skal enhederne monteres ca. 20 cm over hegnet. Systemet er vandtæt og derfor egnet til udendørs monte­ring. Enhederne ligner antenner til et trådløst netværk, så vil de ikke blive opfattet som en del i et sikringssystem.

Med 6 sæt MW-BEAM100 kan et areal på op til 20.000m2 sikres.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen