SecurityWorldMarket

20-05-2010

Overvågningskameraer øger sikkerheden på øde vejstrækninger

For trafikanterne på de øde veje i Island kan der dagligt opstå udfordringer på grund af det barske vejr og terræn, og det islandske vejdirektorat arbejder derfor løbende på at forbedre sikkerheden på vejene. For nyligt er der installeret 30 overvågningskameraer fra den tyske producent Mobotix på de øde vejstrækninger, og bilisterne kan nu logge på internettet og se vejforholdene på disse strækninger, inden de kører hjemmefra.


De islandske veje har været overvåget af analoge overvågningskameraer i mere end 10 år, men da kameraernes teknologi er blevet overhalet af de digitale
overvågningskameraer, besluttede Vejdirektoratet i Island at udskifte dem.

Udfordringer på vejen
Den største udfordring i valget af de nye kameraer var, at de både skulle virke i mørke, blæst og kulde. På de øde strækninger, hvor overvågningen er mest påkrævet, er der begrænset adgang til telefonnet og internet, og flere sted er er der ingen direkte elektricitet. Derfor testede Vejdirektoratet forskellige løsninger i knap to år for at finde frem til de helt rigtige kameraer. Kun kameraerne fra den tyske producent Mobotix kom igennem nåleøjet:
- Vejdirektoratet testede kameraerne fra Mobotix i ni måneder, og efter testperioden var de så imponerede over kameraernes billedkvalitet, holdbarhed og strømforbrug, at de besluttede at installere ca. 30 overvågningskameraer på 14 øde steder i landet. Nogle
steder blev de gamle analoge kameraer skiftet ud, mens der andre steder blev installeret overvågningskameraer for første gang, forklarer Haflidi Jónsson, der er Business Manager hos Mobotix-partneren Securitas.

Bilisterne kan følge med hjemmefra
Kameraerne tager billeder af vejforholdene hver femte minut, og optagelserne er tilgængelige på internettet:
- Bilisterne kan logge på www.road.is og se optagelserne fra overvågningskameraerne. Det er en god sikkerhedsforanstaltning, at folk kan se vejforholdene, før de kører hjemmefra. På samme måde kan vores medarbejdere sidde hjemme på deres kontorer og
afgøre, om det er nødvendigt at sende en sneplov eller saltvogn ud til de øde områder. Det sparer os for en masse arbejdstimer, og vi har lettere ved at fordele ressourcerne til de rigtige områder, forklarer Nicolai Jonasson fra det islandske vejdirektorat.

Mindre vedligeholdelse
Medarbejderne ved Vejdirektoratet brugte tidligere meget tid på at vedligeholde og reparere kameraerne efter fx strømafbrydelser. På grund af dårlige vejrforhold var det
ikke altid muligt at komme frem til de enkelte kameraer, men den nye overvågningsløsning fra Mobotix har nedbragt den mængde tid, der bruges på vedligeholdelse:
- Det smarte ved Mobotix' kameraer er, at de selv genstarter efter en strømafbrydelse. Det betyder, at vi ikke behøver at sende en tekniker ud for at genstarte kameraet, og det sparer os for en masse tid, forklarer Nicolai Jonasson.



Leverandører
Tilbage til toppen