SecurityWorldMarket

08-01-2011

Også spammerne holdt juleferie

I løbet af den forgangne juleferie, nærmere bestemt siden 25. december 2010, er spam-niveauet globalt set faldet markant. I skrivende stund er omfanget af spam, som er blevet fanget af MessageLabs Intelligences 'honeyspots', på det laveste niveau, siden internetudbyderen McColo blev lukket ned i november 2008. Det oplyser it-sikkerhedsvirksomheden Symantec.
Den primære årsag til det markante fald skyldes langt færre angreb fra Rustock botnettet, som har været det mest dominerende og aggressive botnet i 2010. Siden 25. december synes Rustock nærmest at være lukket ned: Det tegner sig for mindre end 0,5 procent af al global spam. Derudover er der blevet udsendt langt mindre spam fra to andre store botnets, nemlig Lethic og Xarvester. MessageLabs Intelligence har ikke opfanget spam fra Lethic siden den 28. december eller fra Xarvester siden 31. december.



Leverandører
Tilbage til toppen