SecurityWorldMarket

24-08-2007

Nyt samarbejde på vagtfronten

Jobformidlingen Rent-a-bodyguard.dk og online shoppen VagtShop.dk har pr. 14. august indgået et samarbejde, som indledningsvis vil omhandle salg af kurser og produkter igennem VagtShop.dk, men som løbende vil blive udvidet til også at omhandle udvikling af nye produkter.

- Rent-a-bodyguard.dk skal kunne levere de bedst tænkelige livvagter til en bred befolkningsgruppe her i landet. Derfor har vi sat os for, at etablere og afvikle kurser, som er tilpasset det danske marked, hvor "høj pistolføring" ikke er så relevant. Vagtshop.dk har den rette størrelse og struktur til at kunne få vore produkter ud over disken og har desuden erfaring med afvikling af kurser, siger Henrik Bramsborg, Rent-a-bodyguard.dk's indehaver.
Rent-a-bodyguard.dk formidler arbejde til bodyguards, personlige assistenter, chauffører og andre specialister. Hjemmesiden er etableret i maj 2006 og har i 2007 øget kundetilgangen med mere end 50 %.
Vagtshop.dk forhandler udstyr og kurser til den danske sikkerhedsbranche. VagtShop.dk er etableret i 2007, har afsæt i sikkerhedsvirksomheden FLSS - FrontLine Service & Security, og sælger håndjern og skudsikre veste samt andre sikkerhedsrelaterede produkter fra bl.a. Motorola, Kenwood, WileyX, Surefire, Maglite, EnGarde, og ASP.



Leverandører
Tilbage til toppen