SecurityWorldMarket

19-02-2014

Nye TruVision bevægelige kameraer i HD og fuld HD

Med disse nye bevægelige megapixel kameraer opgraderer UTC Fire & Security sit sortiment af bevægelige kameraer til 1.3MPx og 2.0MPx, som giver billedkvalitet med højere opløsning, og som samtidigt har en lang række avancerede funktioner.
Serien af bevægelige kameraer fås i en udendørs, IP66 vejrbestandig, model til at montere på væg eller nedhængt fra loft, og to indendørs modeller, der er IP54 vejrbestandige til henholdsvis overflademontering og til indbygning i loft.

TruVision serien af bevægelige kameraer i HD og full HD anvender den avancerede H.264 komprimering og dual streaming, som gør det nemt at optimere kameraets båndbredde forbrug.

Den avancerede ROI (Region of interest / interesseområde) funktion hjælper med at optimere billedets båndbredde og lagringsforbrug. Ved at vælge et interesseområde, f.eks. en nummerplade, får man en højere billedkvalitet i denne del af billedet end i andre områder, og derved spares båndbredde.

TruVision NVR optager serierne - TruVision NVR 20, NVR 21 og NVR 50 supporterer den nye bevægelige kameraserie til optagelse og streaming. Kameraernes PTZ funktion kan styres fra et browser interface eller en TruVision Navigator 5.0 og nyere.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen