SecurityWorldMarket

12-06-2007

Nye IQeye kameraer

IQeye, der distribueres i hele Skandinavien af SafeVision, har frigivet en ny serie kameraer med ekstra muligheder, endnu højere opløsning samt et nyt kamerahus, der som noget helt nyt kan strømforsynes udelukkende via PoE.

IQ510 og 511
SafeVision lancerer nu 2 helt nye kameraer IQ510 og IQ511. Kameraerne er den naturlige fortsættelse af det succesrige IQ501-kamera. Kameraerne er baseret på en nyudviklet CMOS-chip i 1/3"-størrelse, med en række nye muligheder til følge. IQ511 er den direkte afløser for IQ501 og har fået tilføjet analog udgang til indjustering af optikken via en analog monitor. Særligt ved installationer på toppen af en stige har det stor positiv indflydelse, at teknikeren kan bruge en lille bærbar monitor i stedet for at skulle stå med sin bærbare pc.
IQ511 har det kompakte design med et kort hus, men er alligevel fyldt med software-funktionalitet som et større kamera. Kameraet har en avanceret indbygget modlyskompensation, mulighed for IQrecorder-software, der muliggør lagring på en lokal ftp-server, mulighed for 4- og 9-split billeder fra andre IQeye-kameraer direkte i et browservindue, samt mulighed for strømforsyning via PoE (Power over Ethernet). IQ511 kan levere op til 15 billeder/sek i en opløsning på 1,3 megapixels (1280*1024).
IQ510 er lillebror til IQ511-kameraet. Det leveres i samme hus og har en opløsning på 752*480 pixels, også kaldet Wide-VGA. IQ510 kan levere intet mindre end 60 billeder/sek i fuld opløsning, hvilket langt overstiger billedhastigheden på selv analoge kameraer. IQ510 har alle de samme funktioner som IQ511 og kan også strømforsynes via PoE.
IQ510 og IQ511 fås samtidig i en vandalsikker udførelse, hvor kameraet leveres i en slagfast dome, der er komplet i udførelsen og kan bruges både som indendørs- og udendørs løsning på steder, hvor risikoen for hærværk eller anden beskadigelse af kameraet er overhængende. Netop i gangarealer med begrænset loftshøjde, ved udendørs montering ved indgange mv. vil de vandalsikre kameraer være det oplagte valg.

IQeye-Sentinel - komplet kamera med hus
SafeVision præsenterer nu det første megapixel kamera i komplet udendørs kamerahus, der kan strømforsyne både kamera og varmelegeme udelukkende via Power-over-Ethernet. IQeye Sentinel er baseret på den stærke 700/750 serie fra IQeye, der nu leveres med opløsninger helt op til 5,0 megapixels i både farve og dag/nat versioner, hvilket svarer til 12 gange opløsningen på et analogt kamera.
Kamerahuset har tilslutning for ethernet med integreret PoE i selve foden af beslaget. Resten er pre-wired fra fabrikken og er dermed utroligt let at installere. En lang udviklingsproces har resulteret i et varmelegeme, der bruger så lidt strøm, at både kameraet og varmelegemet kan forsynes via PoE. Alligevel dækker kamerahuset hele temperaturområdet fra -30ºC til +50ºC. Med et tilvalg af en XT-pakke, udvides temperaturområdet endda helt ned til -50ºC.
Kamerahuset og det medfølgende vægbeslag er universelt til både væg- og loftsmontering. Alle IQeye700/750-seriens funktioner er bevaret i Sentinel-kameraet, og er dermed samlet set det ideelle valg til udendørs opgaver, hvor der er krav om genkendelse og overblik på samme tid.

Komplet recorder indbygget
IQeye kameraerne kan opgraderes med en recorder-software, der enten med direkte indsat CF-kort eller via en ekstern ftp-server får kameraet til at fungere som en komplet videorecorder. Softwaren lagrer billederne fra kameraet direkte på det indsatte CF-kort eller ftp-serveren, og sørger selv for at slette de ældste billeder, når nye skal lagres - nøjagtigt som på de "store" recordere. FTP-serverens størrelse kan være ubegrænset, og selv CF-kortet kan være helt op til 16GB. CF-kortet kan isættes alle IQ7XX og IQeye-Sentinel kameraer.
Adgangen til arkivbillederne opnår man direkte gennem selve kameraet via en browser - ingen software skal installeres på den lokale pc. Optagelserne kan køre konstant eller genereres på baggrund af bevægelser i hele eller dele af billedfeltet eller via eksterne alarmer.
Direktør Michael Kragh fra SafeVision siger: "Sentinel giver installatøren en kæmpe fordel sammenlignet med traditionelle kamerahuse. Alle netværkets normale fordele med besparelser på kabeltræk og installationstid øges nu betragteligt ved også at omfatte strømforsyningen til varmelegemet til udendørs kamerahuse. Jeg tror personligt, at de fleste udendørs huse i fremtiden bliver solgt med PoE-varmelegemer - det er så oplagt det perfekte valg - og så gør det jo ikke noget, at huset også er flot."
SafeVision er distributør af analoge og netværksbaserede overvågningskameraer og centralt lagringsudstyr, og distribuerer IQeye kameraerne i hele Skandinavien samt dele af Nordeuropa.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen