SecurityWorldMarket

19-05-2009

Nye HDTV-netværkskameraer med unik iris-kontrol

Axis Communications annoncerer AXIS P13-netværkskameraerne, der er fastmonterede kameraer med en ny type iris-kontrol, fremragende billedkvalitet og streaming i H.264. Kameraerne er perfekte til high end-videoovervågning, da de er nemme at installere, har en ny unik fokus-assistent, automatisk indstilling af fokus fra computeren samt optælling af pixels.

"Serien af AXIS P13 megapixels/HDTV-netværkskameraer introducerer en helt ny type iriskontrol, der giver bedre kontrast, klare billeder, god opløsning samt bedre dybde i billedet. Kameraerne kan både bruges til indendørs og udendørs overvågning," fortæller Magnus Zederfeldt, Sales Manager for Axis Communications i Norden.
"Den nye serie netværkskameraer kombinerer automatisk indstilling af fokus fra computeren, optælling af pixels, digital PTZ og multiview streams. Disse egenskaber gør kameraerne velegnede til sikring af f.eks. offentlige bygninger, supermarkeder, lufthavne, banegårde og undergrundsstationer."
AXIS P1343-netværkskameraerne giver opløsning i SVGA, mens AXIS P1344- og AXIS P1346-modellerne, i overensstemmelse med SMPTE-standarden for opløsning, farve og frame-rate, leverer billeder i henholdsvis 1MP/ HDTV 720p og 3MP/HDTV 1080p. AXIS P1346 bringer videoovervågning op på et nyt niveau via den unikke P-Iris kontrol og er også bagudkompatibel med DC-iris. Kameramodellen understøtter desuden multiview streams, der gør det muligt at vise forskellige indzoommede sekvenser fra kameraet på samme tid, som man kan kigge på det fulde overbliksbillede.
Derudover tilbyder AXIS P13-netværkskameraerne to-vejs lyd i forbedret kvalitet, registrering af bevægelse og lyd samt advarsel om forsøg på manipulation af kameraet. For at give yderligere fleksibilitet m.h.t. lagring og brug af båndbredde kan Axis P13-netværkskameraerne også gemme optagelserne på et SD/SDHC-hukommelseskort.
AXIS P13-serien giver mulighed for flere individuelt konfigurerbare video-streams i H.264-komprimering, der optimerer brugen af båndbredde og lagring, uden at det går ud over billedkvaliteten. Kameraerne understøtter også Motion JPEG, og alle modeller giver mulighed for opsætning via Power over Ethernet, hvilket reducerer omkostningerne m.h.t. installation og eliminerer behovet for at bruge et separat strømkabel.
AXIS P13- netværkskameraer understøttes gennem Axis Application Development Partner-program af branchens største base af video management software, herunder AXIS Camera Station.
Kameraerne bliver sat til salg gennem Axis' distributionskanaler i tredje kvartal 09.




Leverandører
Tilbage til toppen