SecurityWorldMarket

03-10-2006

Nye Galaxy centraler fra Klan

På Sectech vil Klan Security System præsentere de nye Galaxy centraler G2/G3 fra producenten Honeywell Security. Alle centraler er F&P godkendt. Galaxy G2 i klasse 2 og Galaxy G3 i klasse 3. Den trådløse del i Galaxy G2 er også F&P godkendt i klasse 2 (sikringsniveau 20-40).

Galaxy centralerne kan bruges både til mindre erhverv og til de helt store installationer, da centralerne spænder fra 12 - 520 zoner. Der er mulighed for at konvertere fra RS485 til fiber og fra RS485 til TCP/IP, hvilket vil sige, at hvis kunden har en eller flere bygninger, er det kun nødvendigt at opsætte én central, som kan styre alle bygningerne i op til 32 områder.
Galaxy centralerne er fuldt integreret med den nye adgangskontrol Ruko ARX ACCESS fra Ruko A/S, som er baseret på åbne industristandarder og høj kommunikationssikkerhed via PKI (Public Key Infrastructure) og SSl (Secure Socket Layer protocol). Herved opnås den højeste netværkssikkerhed for alarmsystem og adgangskontrol. Hele systemet administreres fra den Windows baserede ARX software.
Galaxy G2-44 (44 zoner) er F&P godkendt i klasse 2 (sikringsniveau 20-40). Centralen er udstyret med 12 zoner, 4 udgange som standard og kan opdeles i 3 områder og et fælles område.
Der er 8 ekstra lav transistorudgange på hovedprintet, som man kan bruge til ATU eller andet.
Der er indbygget strømforsyning og telefonsender på hovedprintet, som sender de mest anvendte protokoller SIA og Contact ID etc.. Der er mulighed for 23 brugerkoder og en log på 384 hændelser.
Galaxy G2 centralen kan udvides med et trådløst modul med rækkevidde op til 2 km. i fri sigt til en meget attraktiv pris samt F&P godkendt i klasse 2 (sikringsniveauer 20-40). Centralen kan kombineres med trådløs og fortrådet efter behov. Et trådløst modul kan håndtere op til 44 zoner med mulighed for at tilføje et ekstra modul som repeater.
G2 bruger den samme platform til programmering som de eksisterende Galaxy centraler.
Så alt er velkendt, der er bare kommet en del forbedringer. Centralen kan programmeres via den indbyggede RS 232 port og en hel ny pc software, som bliver fælles platform for alle Galaxy centraler af ældre dato samt for de nye G2-G3.
Software Access Lite er en Windows version og har meget hurtig up/down loading etc.



Til udvidelse af anlægget bruges de eksisterende RIO moduler, som har 8 zoner og 4 udgange.
En rigtig god nyhed på G2 er, at man selv kan definere sine modstandsværdier på den enkelte zone fra 100 ohm til 9,9 Kohm, i 100 ohms interval. Installatøren sparer tid ved overtagelse af en eksisterede installation. Der skal ikke ændres i detektorer og dåser. G2-44 kan også udvides med et plug on GSM modul til overførsel af alarmer.

Galaxy G3
Galaxy G3 centralen kommer i 2 versioner G3-144(144 zoner) og G3-520(520 zoner) og er F&P godkendt i klasse 3 (sikringsniveau 20-60). Begge centraler er udstyret med 16 zoner og 8 udgange som standard.
Der er indbygget strømforsyning og telefonsender på hovedprintet, som kan sende de mest anvendte protokoller SIA og Contact ID etc. G3 kan programmeres via den indbyggede RS 232 port og en hel ny software, som bliver fælles platform for alle Galaxy centraler af ældre dato samt for de nye G2-G3.
G3-144 har op til 250 brugerkoder, 1500 log hændelser, 2 bus linier og 8 områder. G3-520 har op til 999 brugerkoder, 1500 log hændelser, 4 bus linier og 32 områder.
G3-144 kan opgraderes til en G3-520, hvis 144 zoner ikke er nok, uden skift af hovedprint.
Centralen bruger den samme platform til programmering som de eksisterende Galaxy centraler.
Så alt er velkendt, der er bare kommet en del forbedringer, bl.a. hurtig up/down loading. Til udvidelse af anlægget bruger man de eksisterende RIO moduler, som har 8 zoner og 4 udgange.

Indstilling af modstandsværdier og antimask
I G3 centralerne, kan man selv definere sine modstands værdi på 1 Kohm, 2,2 Kohm eller 4,7 Kohm på den enkelte zone. Det vil sige, der kan spares tid, når man overtager en eksisterede installation, da man ikke skal ud at ændre modstandsværdier i detektorer og dåser.
En anden nyhed er antimask på alle zoner via en ekstra modtand ude i detektoren, så via 4 ledninger til en detektor giver det 3 signaler i centralen: Alarm, Sabotage og Antimask. Den nye funktion overholder F&P regler angående antimask, som siger at, at der skal være en særskilt alarm i frakoblet tilstand med indikation af, hvilken zone der er tildækket.
Dette kan give store besparelser da man ikke skal ændre sin kableinstallation, når der bliver stillet krav om højre sikringsniveau. Man skal bare skifte sine detektorer til antimask detektorer med relæ og montere en ekstra modstand. Derved opnås der også besparelse på zoneantal og hardware.
G3 har mulighed for at udføre for check af detektorer inden tilkobling af system med den indbyggede sikkerhedskontrol, som kræver, at der har været bevægelse inden for en valgfri periode/frakoblinger.
Der kan kommunikeres med centralen via TCP/IP og udføres fjernservice/administration via et ekstra modul som kobles på centralen.



Leverandører
Tilbage til toppen