SecurityWorldMarket

03-09-2009

Ny version af Multieye-software

SafeVision, der som en del af EET Nordic er europæisk distributør af Multieye-softwaren, kan nu præsentere Multieye version 2.2. Alle tidligere versioner af MultieyeHybrid og MultieyeNet optagerne kan opgraderes til denne version og opnå alle produktforbedringerne.

Artec Technologies, der helt tilbage i 2003 lancerede markedets første hybrid-optager til samtidig optagelse af analoge og netværksbaserede kameraer, præsenterer nu en ny version af den anerkendte MultieyeHybrid-software, der er opdateret med en række nye features og drivere.
Mange nye features og H.264-kompression
Blandt de mest synlige forandringer i softwaren er en opdatering af det i forvejen særdeles brugervenlige layout. Multieye-softwaren understøtter stort set samtlige IP-kameraer i markedet, herunder også alle de nye IP-kameraer, der transmitterer med den nye, avancerede H.264-kompression.
Axis og IQeye-kameraernes I/O-porte understøttes nu også direkte i software. Hermed er det muligt at modtage en ekstern alarm eller trække en relæudgang i selve kameraet via softwaren fra en fjern-pc et helt andet sted i landet.
Som den hidtil eneste NVR-recorder, håndterer Multieye-softwaren også MJPEG-billeder fra de udbredte ACTi-kameraer, der sikrer en højere billedkvalitet end den alternative MPEG4-standard.
Point-of-Sales (POS)-kassescanning er nu integreret i en ekstern boks, der tilsluttes som plug-and-play. Norma-boksen inderholder driverne til flere tusinde kasseapparater, og giver mulighed for at gemme kasseoplysningerne sammen med det tilhørende videoklip af hændelsen. Herved er det muligt at påvise fejl i ekspeditionen, som f.eks. beløbsstørrelse, modtagne beløb eller søge direkte efter alle hændelser med nul-salg.
VideoCenterII, der er den overordnede kontrolcentral for samlet administration og styring af flere Multieye-servere samtidig, lanceres samtidig i version 2.2.
Artec Technologies har allerede testet og godkendt Windows7, så softwaren er klar til IT-afdelingernes kommende opgraderinger til det nye styresystem. Samtidig er det blevet muligt at køre klient-softwaren på Windows Vista.



Leverandører
Tilbage til toppen