Den nye koncern vil blive ledende inden for fysisk it-sikkerhed på det skandinaviske marked. Datarums-løsninger, sikker strømforsyning og kontinuitets-planlægning er de vigtigste forretningsområder.
Koncernen har aggressive vækstmål og vil vokse både organisk og ved yderligere opkøb. Det er også planen at udvide aktiviteterne til Finland og Baltikum. Koncernen vil blive ejet af det nystartede holdingselskab Coromatic Holding AB, hvor det private equity-selskab Litorina Kapital er majoritetsejer. Administrerende direktør i holdingselskabet bliver Maths Waxin, som i dag leder Coromatic AB, den virksomhed, der bygger flest datahaller i Sverige.
- Alle selskaber er succesfulde i Sverige, Norge og Danmark med gode udviklingsmuligheder inden for fysisk it-sikkerhed. Koncernens strategi bliver at tilbyde markedet komplette løsninger og service, som inkluderer såvel datahalsløsninger som sikker strømforsyning til et bredt spekter af applikationer, siger Maths Waxin.
17-01-2008


















