SecurityWorldMarket

07-06-2014

Ny monitorserie fra UTC

Nu frigiver UTC Fire & Security TruVisions nye monitorserie, LED 17", 18,5", 19" og 21,5" samt også de større modeller 27", 32" og 42".

Højere opløsning og bedre kvalitet er iflg. UTC kravet til både det analoge og IP- baserede videoovervågningsmarked. For at kunne vise den højere billedkvalitet er valg af skærmstørrelse og kvalitet afgørende, og samtidig skal skærmen kunne bruges 24/7. Endelig overføres højopløselige billeder fra IP-kameraer bedst med en skærm, der er HDMI kompatibel.

Den ny monitorserie har bl.a. VGA som standard PC/optagelsestilslutning, HDMI til højopløselige billeder, BNC-funktionalitet, BNC analog indgang 960H (700 TVL), et stilfuldt sort plast- og metalkabinet, indbyggede højtalere på alle modeller samt Vesa vægbeslag. Der er tre års garanti på alle monitorer.



Leverandører
Tilbage til toppen