06-10-2013
Ny løsning, når data ikke må forlade virksomheden
Det bliver nu muligt at behandle og hoste data, der skal efterforskes, enten i et land eller inden for rammerne af en virksomheds egen infrastruktur uden at gå på kompromis med sikkerheden eller beskyttelsen af personfølsomme data. Kroll Ontrack, ejeren af Ibas, den nordiske tjenesteleverandør af datakonstruktion, sletning af data og dataefterforskning, annoncerede 1. oktober åbningen af nye datacentre til e-discovery i Tyskland og Frankrig samt on-premise e-discovery-løsningen, Ontrack Onsite.
- Ontrack Onsite er et godt alternativ for kunder, hvor det er forbudt at fjerne elektroniske oplysninger fra egne faciliteter eller kunder, der har særlige krav til deres databeskyttelse og fortrolighed, siger landechef Henrik Andersen, Ibas Danmark.
Når sager indeholder meget følsomme data eller data, der er underlagt strenge krav om databeskyttelse, kan Ibas installere Ontrack Onsite e-discovery-løsningen. Med denne løsning får virksomheder og advokatfirmaer mulighed for at benytte Ibas' teknologi til filtrering, behandling, gennemgang og produktion af data internt bag virksomhedens egen firewall. Løsningen kan hurtigt tages i brug, hvor Ibas står for hardware og software-setup og den tekniske håndtering.