SecurityWorldMarket

20-11-2013

Ny formand for F&P

Efter generalforsamlingen i Forsikring & Pension den 14. november konstituerede bestyrelsen sig med nyvalg af direktør Christian Sagild, Topdanmark, som formand efter Peter Damgaard Jensen, PKA, der gik af ifølge vedtægterne. Som nye næstformænd blev valgt direktørerne Hasse Jørgensen, Sampension, og Per Klitgård, Danica Pension.
- Jeg ser frem til at fortsætte den linje, som min forgænger, Peter Damgaard Jensen, også havde fokus på, nemlig at skabe så stor åbenhed og gennemsigtighed som muligt over for forbrugerne – både på pensions- og på skadeforsikringsområdet, siger adm. direktør Christian Sagild som nyvalgt formand for Forsikring & Pension.

- Både forsikring og pension bidrager i høj grad til samfundets økonomi, stabilitet og velfærd. Men branchen har ikke det bedste omdømme – fortjent eller ufortjent, kan man altid diskutere. Men når det er udgangspunktet, vil jeg som formand sætte ind på de områder, der kan forbedre branchens omdømme, fx ved at understøtte videreudviklingen af forbrugerværktøjer som Forsikringsguiden.dk og Fakta om pension, siger Christian Sagild.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen