SecurityWorldMarket

18-07-2010

Ny dørstation gør det nemt at skifte den gamle dørtelefon ud

Scantron A/S har skabt en ny dørstation specielt egnet til udskiftning af ældre typer af dørstationer.
Epoke dørstationen har samme smalle størrelse som de gamle modeller, men har en meget bedre kvalitet og styrke. Man får solide ringetryk, klar lyd i højtalerne og vandalsikre navneskilte. Epoke’s design følger det enkle og tidløse designsprog, der matcher eksisterende arkitektur.
Dørstationens smalle bredde gør udskiftningen problemfri. De gamle huller i dørfalsen kan ofte genbruges, og man undgår at skulle dække det gamle hul til.
Epoke kan fås med kamera, så besøgende kan ses, før de lukkes ind. Højtalerne giver klar lyd og er desuden udstyret med et sikkerhedsnet bag højtalergitteret, der sikrer dørstationen mod hærværk.
Navneskiltene er vandalsikre og kan nemt skiftes og rettes. Der undgås herved påklistret navnerettelser.
Der anvendes speciallavet sikkerhedsskruer, så dørstationen kun kan åbnes med et specielt værktøj.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen