SecurityWorldMarket

09-09-2009

NORMA er i fuld gang

NORMA er det organ, som skal håndtere kravsepcifikationerne for brand- og sikringstekniske ydelser, og NORMAs to koordinationsudvalg er gået i gang med arbejdet. Specielt koordinationsudvalg Sikring har travlt. Her forsøger man samtidig at få tre nye certificeringer igennem, så de hurtigt kan komme videre til NORMAS's bestyrelse for godkendelse og derefter kan komme i gang.

De tre er ADK, rådgiver og leverandører. Arbejdsgrupper i SikkerhedsBranchen har lavet færdige kravspecifikationer til de tre certificeringer, så modellen er, at kravspecifikationerne ikke skal igennem en ny arbejdsgruppe under NORMA, men går direkte i koordinationsudvalget og derefter til bestyrelsen.
Ellers vil den normale model for ren ny certificering under NORMA være, at der nedsættes en arbejdsgruppe for emnet. Den laver en kravspecifikation, som sendes i koordinationsudvalget, hvorfra den sendes til endelige godkendelse i NORMAs bestyrelse.
Foruden de tre førnævnte certificeringer er der også en kravspecifikation klar for perimetersikring - hegn og pullerter mv.
Området var egentlig tiltænkt en selvstændig certificering, men nu lægges den i stedet ind i kravspecifikationen for mekanisk certificering. Fordelen ved det er, at perimeter-certificeringen forventes at komme hurtigere i gang, og at virksomhederne, der ønsker denne certificering, slipper billigere, fordi de typisk er mekanisk certificeret i forvejen, og derfor ikke skal betale for en ekstra certificering.
Perimeter-kravspecifikationen lægges ind som et faneblad i den kommende nye udgave af Sikringskataloget på F&P's hjemmeside. Sikringskataloget forsøges udvidet med tekniske specifikationer fra andre kravspecifikationer. Det drejer sig blandt andet om ITV og ADK. At de kommer i Sikringskataloget vil give et spotlight på dem i markedet i forhold til i dag. Alle aktører, kunder, forsikringsselskaber og sikringsvirksomheder, vil kigge samme sted for den gældende standard.




Leverandører
Tilbage til toppen