18-05-2008
Nem ADK-løsning skaber merværdi for brugerne
Kortsystemet har vist sig at være en rigtig god investering for svømmehallen. Tidligere var eneste rabatmulighed henholdsvis 10 og 20 turs klippekort, men med plastickortene er der nu indført husstandsårskort. Dette har åbnet et nyt markedsområde, da et rigtig stort antal private sommerhusudlejere, sommerhusbureauer, vandrehjem mm. har købt et årskort til svømmehallen og inkluderer dette som et tilbud til lejere og gæster.
- Dette er specielt blevet muliggjort, fordi vi har fået "et fysisk produkt" samt et smart adgangs- og opkrævningssystem, siger man fra svømmehallen.
- Én ting er, at vi har fået udvidet markedsområdet, og en anden væsentlig fordel er, at det har lettet os for nogle tidskrævende arbejdsopgaver med at tage imod betaling/klippekort. Gæsterne med plastickort indlæser nu selv deres kort og benytter svømmehallen. Systemet fortæller os så, hvornår gæsterne er kommet, om kortet er gyldigt, og hvornår det forfalder til betaling. Skulle gæsterne ønske det, og det gør specielt udlejerne, kan vi med få tryk på computeren være behjælpelige med besøgsstatistik, udtaler lederen af Gudhjem Svømmehal.

































