SecurityWorldMarket

23-01-2009

Mobotix vil overvåge Skandinavien

Den globale markedsleder inden for megapixel-overvågningskameraer, Mobotix, går nu målrettet efter at blive den største udbyder af digital sikkerhedsteknik på det skandinaviske marked.

Tyske Mobotix forudser, at markedet vil blive næsten fordoblet med en vækst på cirka 44 procent i år og ser derfor tidspunktet som det helt rette til at gå ind i Skandinavien med deres innovative netværkskamera-teknologi.
Mobotix har på meget kort tid opnået store markedsandele overalt i Europa og er nu klar til at tage kampen op mod stærke konkurrenter som Arecont, IQvision og Axis.
"I Skandinavien er det analoge overvågningsmarked langt større end det digitale, så vores målsætning er klar: Vi håber at kunne tage en stor bid af kagen af det analoge marked og gøre det digitalt med vores IP-baserede løsninger, for tendensen peger klart i retning af en digitalisering af markedet", siger Bo Ørbjerg, Business Development Manager for Mobotix i Norden og Baltikum.
Mobotix er kendt som den innovative pionér inden for netværkskamera-teknologi og hører til blandt de stærkest voksende virksomheder i sikkerhedsbranchen. Det skandinaviske marked er kendt for hurtigt at adaptere nye teknologier og er derfor et oplagt marked for Mobotix at gå ind på.

Kilde: Installatør Horisont



Leverandører
Tilbage til toppen