SecurityWorldMarket

27-10-2011

Milestone vinder international sikkerhedspris

Lars Wilson, Country Manager Nordics, Milestone Systems (tv) modtager prisen for mest Innovative Achievement af Henrik Söderlund, journalist, Detektor International.

Milestones XProtect® Enterprise 8 vinder Detektors internationale pris for mest innovative videoovervågningsprodukt (CCTV).
årets bedste sikkerhedsprodukter er netop for tolvte gang blevet kåret af et internationalt ekspertpanel sammensat af Detektor International, der er Skandinaviens førende magasin inden for sikkerhedsteknologi. Detektor International Award præmierer virksomheder, som har udviklet produkter præget af innovativ og markedstilpasset teknik, og dette års priser blev overrakt på sikkerhedsmessen Sectech i Stockholm den 18.-19. oktober.

Milestone Systems vandt prisen Innovative Achievement i kategorien Kameraovervågning (CCTV Products) for sin XProtect® Enterprise 8, der er målrettet mellemstore og større overvågningsinstallationer, som er spredt ud over flere lokationer og servere.

Juryen begrunder valget således: “Simplicity, capacity, usability and speed make XProtect Enterprise 8 the smart choice of IP video management software in large security installations.”

- Vi er meget stolte over at få tildelt prisen Innovative Achievement for XProtect Enterprise 8,” siger Lars Wilson, Country Manager Nordics. ”Vi deler æren med vores medarbejdere og loyale partnere, som konstant inspirerer os til at tænke nyt og højt, så vi kan skabe de innovative og fremtidssikrede videoovervågningsløsninger, som moderne virksomheder har brug for i dag.

Unik prisuddeling i sikkerhedsbranchen
Udvælgelsen af nominerede produkter til Detektor International Award foretages af Detektors redaktion ud fra det udbud af produktnyheder, som er blevet præsenteret på det internationale marked i løbet af de seneste 12 måneder. Producenter kan ikke selv tilmelde et produkt til nominering. Valget foretages på baggrund af redaktionens nyhedsstrøm og specifikke kriterier, som begrunder en nominering. Dette gør prisen unik i sikkerhedsbranchen.

XProtect Enterprise 8 sætter standarden inden for IP-baseret videoovervågning
Milestone lancerede i juli 2011 den prisvindende XProtect Enterprise 8, som er en omfattende IP-baseret løsning, hvor Milestones åbne softwareplatform bliver fundamentet for de fremtidssikrede løsninger. Løsningen er målrettet mellemstore og større overvågningsinstallationer, som er spredt ud over flere lokationer og servere.

Det får man med XProtect Enterprise 8:
• Situationsoverblik: Blandt de nyeste features er Camera Navigator, som giver et unikt overblik, der nemt og sikkert lader operatøren følge bevægelige objekter i komplekse sikkerhedsinstallationer.
• Skalerbar løsning: Distribuerede servere understøtter et ubegrænset antal kameraer, servere, lokationer og brugere.
• Optimeret performance: Flere muligheder inden for videooptagelser og lagring øger hardwarens performance.

Det er nemt at installere XProtect Enterprise 8, som også indeholder guides til systemkonfiguration og autodetektion af hardware, hvilket reducerer tid og ressourcer, der er forbundet med installation og vedligeholdelse af større sikkerhedsinstallationer.

Den daglige monitorering af kameraer og alarmer sker gennem Milestone XProtect Smart Client, som giver brugervenlig, øjeblikkelig adgang til live video eller optagelser med brugergrænseflader på 26 sprog. XProtect Smart Client understøtter 64-bit operativsystemer, som forbedrer systemets performance.


Leverandører
Tilbage til toppen