SecurityWorldMarket

10-07-2020

Milestone Systems XProtect VMS som skalerbar skytjeneste

XProtect i AWS-skyen er en game changer for hele vores marked, siger Christopher Åkesson.

Milestone Systems XProtect VMS er nu tilgængelig på Amazon Web Services (AWS) cloud under AWS Marketplace. Der er dermed en forudkonfigureret og skalerbar skyløsning med global tilgængelighed, høj fleksibilitet samt lave vedligeholdelsesomkostninger. AWS og XProtect muliggør en helt ny måde at designe og levere VMS-løsninger til alle kundetyper.

AWS-skytjeneste med forudinstalleret Xprotect-software reducerer behovet for hardware samt konfiguration og vedligehold af VMS-systemet på stedet. Resultatet er en yderst fleksibel løsning med skalerbar ydelse, opbevaring og netværkskonfiguration, der let tilpasser sig kundernes forskellige behov.

To versioner
Milestone Systems tilbyder to produkter på AWS Marketplace: Den gratis XProtect Essential + og XProtect BYOL (Bring Your Own License). Sidstnævnte betyder brug af en betalt licens, der sælges via Milestone's eksisterende kanaler. Begge produkter giver en oplevelse identisk med XProtect-software installeret på stedet, og løsningen er tilgængelig i alle AWS-regioner.

Dækker store markedsbehov
Kraften i AWS og dets fleksible design gør XProtect på AWS ideel til store virksomheder, offentlige instanser og ikke mindst smarte byer, men også virksomheder med aktiviteter forskellige steder - såsom detailkæder - kan ifølge Milestone Systems drage stor fordel af løsningen, som også understreger, at AWSs pålidelige infrastruktur reducerer risikoen for serviceafbrydelser takket være AWS' mange datahaller og tilgængelighedszoner, der sikrer kontinuerlig drift.

Skalerbar løsning
Ved at reducere behovet for lokal hardware og delvist outsource ens behov for it-infrastruktur, kan man dreje diskussionen fra CAPEX til OPEX. XProtect på AWS hjælper organisationer med at optimere deres omkostningsstruktur og opnå bedre resultater, ifølge Bjørn Skou Eilertsen, CTO Milestone Systems.

- Ved at gøre XProtect tilgængelig på AWS Marketplace får vores forhandlere og slutkunder mulighed for at opskalere deres forretning, optimere deres tjenester og tilbyde nye kundeoplevelser, siger han.

Game changer
Christopher Åkesson, salgschef for Milestone Systems i Norden, er lige så begejstret.

- AWS med sin overlegne cloud-løsning muliggør ikke kun reduktion af CAPEX, men åbner også dørene for, at partnere kan tilbyde helt nye forretningsmodeller med for eksempel Video-as-a-Service, Analytics-as-a-Service og så videre, siger han.

- Derudover tillader løsningen hurtig installation uden at skulle vente på hardware-leverancer. XProtect i AWS-skyen er en game changer for hele vores marked, konkluderer Christopher Åkesson.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen