SecurityWorldMarket

18-06-2012

Milestone nummer ét igen

Milestone Systems fastholder endnu en gang sin position som verdens førende producent af åben platform software til IP-baseret videoovervågning og vokser hurtigere end verdensmarkedet for videoovervågningssoftware i 2011.
Det uafhængige globale analyseinstitut IMS Research har netop offentliggjort den niende udgave af rapporten World Market for CCTV and Video Surveillance Equipment. Resultaterne er baseret på data fra 2011, og rapporten indeholder omfattende oplysninger om alle virksomheder, der leverer løsninger inden for analog og IP-baseret videoovervågning.

- Milestone Systems har i 2011 fastholdt sin position som verdensførende i kategorien Video Management Software (VMS). Ud over dette voksede Milestone også hurtigere end det samlede VMS-marked i 2011 og kunne i årsregnskabet for 2011 vise en stigning i omsætningen på 22 % mod en markedsvækst på ca. 17 % i 2011, siger Gary Wong, Senior Analytiker hos IMS Research.

IMS Research vurderer i rapporten, at verdensmarkedet for videoovervågningsudstyr vil stige med over 12 % i 2012 trods det usikre økonomiske klima. Salget af netværksbaserede overvågningskameraer forventes at stige fra cirka 40 % af den globale omsætning af sikkerhedskameraer i 2011 til ca. 60 % i 2016. Den eksplosive udvikling inden for IP-baseret videoovervågning betyder, at den netværksbaserede videoovervågning er ved at overhale den traditionelle analoge tilgang til videoovervågning.

- Det igangværende paradigmeskift fra analog til IP-baseret videoovervågning fortsætter. Og IMS Research har rykket sin vurdering af, hvornår omsætningen på markedet for IP-baseret videoovervågning vil overstige omsætningen for analoge løsninger et år frem til 2013. Det skyldes den stigende efterspørgsel på IP-baseret videoovervågning, siger Gary Wong, Senior Analytiker hos IMS Research.

Milestone Systems har gennem årene adskillige gange opnået topplacering som producent af videoovervågningssoftware i forskellige markedsanalyser og er anerkendt i branchen som spydspids for udviklingen af den IP-baserede videoovervågning.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen