SecurityWorldMarket

02-01-2012

Milestone arrangerer Danmarks første Kamera Shoot Out Event

Den 17 januar afholder Milestone i samarbejde med Bosch, Sony, Pelco & Panasonic Danmarks første Kamera Shoot Out i Brøndby. Bosch, Sony, Pelco & Panasonic vil side om side præsentere deres kameraer under fire forskellige scenarier i et blindtest setup. Arrangementet er åbent for alle, fra producenter til slutbrugere.
Det er velkendt, at HD - og Megapixel kameraer giver en ny dimension til videoovervågning via høj opløsning og et bredere billedformat, og at det derfor er optimalt til videoovervågning. Men hvad sker der, når selv samme kamera udsættes for forskellige udfordringer som modlys, mørke og farveægthed ? Og hvilken effekt har det på båndbredde, og hvor meget data genereres under de forskellige forhold ? Hvilket kamera vil klare sig bedst i et ”All-Round Scenarie” ?

De fire scenarier er :
Indendørs installation
Udendørs installation
Indgangs- & udgangsparti
”Low light” installation

Man får mulighed for at bedømme det bedste HD/Megapixel ”All-Around Kamera” mellem Sony, Bosch, Pelco & Panasonic under de nævnte scenarier, og det endelige resultat bliver offentliggjort i løbet af uge 4, 2012 på SecurityWorldHotel.com.

- VI tror på ”seeing is believing”, og dette vil være det første arrangement af denne type i Danmark - og vi har flere af slagsen på tegnebrættet i 2012. Milestone Systems og vores alliance partnere vil fortsætte med at drive IP branchen, og det kan vi kun gøre successfuldt ved at gøre det sammen. Dette event rækker ud til distributørerne, forhandlerne, rådgiverne og slutkunderne i hele landet – såvel brugerne som beslutningstagerne. De besøgende får ikke at vide, hvilket enkelt kamera mærke de vurderer, så det er en sand blindtest, hvor de fire kameraproducenter arbejder ud fra nogle fælles kriterier. Arrangementet er gratis og uforpligtende, og vi håber på et højt deltagerantal. Skulle der være interesse fra Sverige og Norge, så er de selvfølgelig også velkommen”, siger Raziel Bareket, Country Manager, Milestone Systems.

Selve arrangementet kører løbende i tidsrummet mellem 15:00-19:00, og der vil blive serveret lidt mad og drikke.

Tilmelding er påkrævet http://www.milestonesys.com/shootout
Deadline er senest d. 11. januar.



Leverandører
Tilbage til toppen