SecurityWorldMarket

12-06-2020

Michael Hygild forlader Hikvision og går til amerikanske Arcules

Michael Hygild forlader Hikvision til fordel for Arcules.

Arcules, en Canon-ejet amerikansk virksomhed med fokus på integrerede sky-baserede sikkerhedstjenester, har rekrutteret danske Michael Hygild som salgsdirektør for EMEA-markedet. Michael Hygild kommer fra Hikvision, hvor han indtil 1. juli arbejder som Business Unit Manager for Hikvisions aktiviteter i Danmark, Norge og Island.

Nigel Waterton, Chief Revenue Officer hos Arcules, er meget glad for, at Michael Hygild slutter sig til virksomheden.

- I sin nye rolle vil Hygild være ansvarlig for at lede strategiske salgsinitiativer, herunder vores kanalprogrammer i Europa, siger han.

Michael Hygild har i sine år i Hikvision arbejdet med både vækststrategier og har også med succes stået i spidsen for implementeringen af salgs- og forretningsudviklingsinitiativer, hvilket har været med til at udvide omfanget og brugen af virksomhedens løsninger.

- Med sin ekspertise, energi og erfaring vil Michael give os et førstehåndsindtryk af kompleksiteten og de udfordringer, vores kunder står over for i opbygningen af den næste generation af løsninger til videoovervågnings- og sikkerhedsinfrastrukturer, siger Nigel Waterton.

Arcules, der er en del af Canon-koncernen, har hovedkvarter i Irvine, Californien, og udvikler løsninger til integreret cloud-baseret videoovervågning, adgangskontrol og IoT-tjenester.



Leverandører
Tilbage til toppen