SecurityWorldMarket

21-08-2015

Markedet for adgangskontrolsystemer i Brasilien på vej ned

Det brasilianske marked for elektronisk adgangskontrol ser ud til at få det vanskeligt med at vokse i de kommende år, ifølge analyseinstituttet IHS Economics. Den økonomiske situation i landet er barsk, og en lysning ser ikke ud til at være på vej før i 2018.

I 2014 omsatte det brasilianske marked for adgangskontrol 92 millioner dollar. Men ifølge analyseinstituttet IHS vil branchen opleve en tilbage på 1,2 procent i 2015 og 0,8 procent i 2016. I løbet af 2017 tror man, markedet fortsætter med at mindske, inden væksten igen tager til i 2018.

Analytikerne hos IHS mener, at Brasiliens dårlige økonomi spiller en stor rolle for branchens manglende vækst. Landet er på vej ind i en lavkonjunktur, og der er ganske enkelt ikke penge til statsfinansierede projekter i de kommende år.

Desuden mener IHS, at korruptionsskandalen omkring den brasilianske energikæmpe Petrobras – som risikerer bøder på i nærheden af 11 mia. kroner – vil påvirke byggemarkedet i landet.

IHS hævder også, at sommer-OL i Rio de Janeiro i 2016 ikke vil have nogen nævneværdig indvirkning på sikkerhedsmarkedet i Brasilien, da investeringerne kun foretages i visse udvalgte byer og ikke påvirker byer i resten af landet i større grad.

IHS ser dog en øget interesse for integration af videoovervågning og adgangskontrol og tror, at den udvikling vil have en positiv indvirkning. At den efterspørgsel fortsætter, beror på, at de brasilianske lønninger stiger, samtidig med at teknologien bliver bedre og billigere, hvilket resulterer i, at bemandede tjenester i stadig lt højere grad erstattes med teknikløsninger, som dermed påvirker ADK-markedet positivt.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen