SecurityWorldMarket

22-06-2018

Markant mindre overskud for Verisure

Vi oplevede igen sidste år en markant vækst i salget, og for en alarmvirksomhed som vores vil dette altså være en investering og have en negativ påvirkning på bundlinjen de første år, siger Rasmus Busk, adm. direktør hos Verisure

Verisure, der især sælger alarmer til private, omsatte sidste år for 363 mio. kroner og voksede dermed 30 pct. sammenlignet med året forinden, hvor det endte på 276 mio. kroner. Til gengæld endte resultatet for 2017 efter skat på 2,9 mio. kroner mod lidt over 18 mio. kroner i 2016.

Verisure forklarer faldet i driftsindtjeningen med, at man har haft stor vækst i salget af alarmer, og at høje anskaffelsesomkostninger betyder, at der går år, før nye kunder bliver rentable.

»Vi oplevede igen sidste år en markant vækst i salget, og for en alarmvirksomhed som vores vil dette altså være en investering og have en negativ påvirkning på bundlinjen de første år,« lyder forklaringen fra Rasmus Busk, adm. direktør hos Verisure, og tilføjer, at man er»utroligt tilfreds« med udviklingen.

I slutningen af 2016 købte Verisure Falck Alarm, og det afspejler sig også i regnskabet, hvor renteomkostningerne sender virksomhedens resultat på de finansielle poster i minus 13 mio. kroner.

Kilde: Business.dk



Leverandører
Tilbage til toppen