SecurityWorldMarket

28-08-2015

Maritim sikkerhed 150 milliarder kroner værd i 2020

Ifølge analyseinstituttet MarketsAndMarkets ventes det globale marked for maritim sikkerhed at stige fra 15,32 milliarder USD i 2015 til 22,26 milliarder USD (ca. 150 mia. DKK) i 2020. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 7,7 procent.

Maritim sikkerhed bliver stadig vigtigere i takt med, at der kommer flere og flere trusler fra pirater og terrorister – og samtidig spiller den internationale handel til søs en stadig vigtigere rolle. MarketsAndMarkets tager i rapporten hensyn til disse markedsdynamiske faktorer og kommer altså frem til, at markedet vil være 150 milliarder kroner værd i 2020.

Overvågning og sporingssystemer har den største markedsandel inden for maritim sikkerhed, og når det gælder regioner, så forventes Nordamerika at være det største marked.

De mest fremtrædende aktører i branchen er ifølge MarketsAndMArkets blandt andre BAE Systems, Elbit Systems, Kongsberg Gruppen, Raytheon Anshutz, Harris Corporation, Honeywell International og Northrop Grumman Corporation.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen