SecurityWorldMarket

02-05-2019

Lille droneudvikler drøner frem - fra to til 15 ansatte på kun to år

En drone fra Lorenz Technology hjælper en G4S-vagt i det daglige arbejde på en stor, udendørs arbejdsplads. Foto: G4S

Innovationsnetværket RoboCluster har udnævnt fynske Lorenz Technology til Månedens Medlem. Lorenz Technology har blandt andre G4S i sin kundekreds og er på bare to år gået fra en lille startup virksomhed med to mand til i dag at have 15 ansatte og en kundeliste som bl.a. indeholder DFDS og verdens største sikkerhedsfirma G4S.

Lidt udenfor Odense holder Lorenz Technology til i en ældre fabriksbygning. Her sidder de til daglig 15 personer og tester og videreudvikler Lorenz AI-LINK og Lorenz Hive, som har potentiale til at bryde grænserne og blive en international succes – og med en kundeliste, der allerede indeholder store spillere som G4S, DFDS, NCC og Multirotor (GE), så er forventningerne til fremtiden også høje.

- Vi vil gerne gøre droneteknologi tilgængeligt for kommercielt brug i hele verdenen. Med vores intelligente drone software og brugervenlige platform Lorenz Hive, er det muligt at planlægge og eksekvere droneopgaver uden at have en baggrund som ingeniør eller erfaring med droner. Pt er vi i gang med at ekspandere vores droneløsninger til mange lande i Europa samt ved at etablere flere samarbejdspartnere. Mange dronefunktioner er generiske, og kan derfor anvendes i flere områder i forskellige brancher. Aktuelt showcaser vi til Ausi Xpotential 2019 i Chicago, som er en af de største messer inden for autonome droner. fortæller Nicole Sophie Christiansen, Business Development Manager hos Lorenz Technology.

G4S var en af de første til at tage Lorenz Technology’s software i brug. Her har Lorenz Technology leveret en unik løsning, der hjælper G4S med at inspicere værdigenstande og store områder ved brug af droner for at forbedre sikkerheden. Med mulighederne i Lorenz AI-LINK kan vagterne på stedet samarbejde med kontrolcenteret (SOC), som får livedata og video direkte fra dronen.



Leverandører
Tilbage til toppen