SecurityWorldMarket

07-09-2011

Levende videobillede fra dørkameraet til mobil svartelefon

Siedle transmitterer for første gang det levende videobillede fra dørkameraet til en mobil svartelefon: Siedle Scope er en bærbar video-svartelefon til dørkommunikation og samtidig en fuldgyldig DECTT-telefon i Siedle-design af høj kvalitet. Produktnyheden præsenteres på SecurityUser Expo 21. september.

Tilslutningen af dørkommunikation til trådløse telefoner har hidtil været begrænset til rene audio- og døråbnerfunktioner. Med Scope transmitterer Siedle nu videobilledet fra indgangsdøren til en DECT-telefon – ikke som stillbillede, men som et ægte bevægeligt billede. Scope viser, hvem der står uden for døren, i hele huset, på terrassen, i haven, hvor end beboerne måtte opholde sig. Lige som de kan modtage telefonopkald - med samme enhed, for Siedle Scope er tillige en fuldgyldig, trådløs fastnettelefon.

Scope kan erstatte både video-svartelefonen og fastnettelefonen, men også supplere begge dele perfekt. Siedle Scope er baseret på In-Home-bussen og kan derfor kombineres med alle busanlæg fra Siedle. Samtidig opfylder den DECT-standarden og kan således udvides med GAP-kompatible mobilenheder fra andre leverandører. Endelig bygger Scope bro mellem begge verdener og viderestiller efter ønske dørkaldet til alle andre telefonnumre, også i mobilnetværk. Den universelle kommunikationsenhed overtager således opgaver fra video-svartelefonen, fastnettelefonen og snitfladen til telekommunikationen (Siedle DoorCom). Desuden er den en højttalende enhed med fortræffelig talekvalitet og kan stående i sin ladeenhed med ekstra komfortable betjeningstaster også benyttes som bordmodel.

Funktionsmangfoldighed
Siedle Scope er video-svartelefon og trådløs telefon i en og sammme enhed og integrerer funktionaliteten fra begge verdener. Som video-svartelefon udmærker Scope sig bl.a. ved menustyret betjening, On-Screen-display, zoom og billedstyring. Til betjening og navigation benyttes det krydsformede styreelement under monitoren; nedenunder den finder man, centralt placeret, den separate døråbnertast. Som fastnettelefon indeholder Scope vigtige funktioner som telefonbog, opkaldslister og nummervisning. Hertil hører også en ECO-driftsmodus, der reducerer sendeeffekten og strålingen, og en højttalende funktion. Det 5,5 cm store farvedisplay med en opløsning på 240x320 pixel sørger i alle driftsformer for en skarp, læsbar billedgengivelse.

Fleksibel anvendelse
Scope er et komfortabelt supplement til video-anlæg: Svartelefon, DECT-telefon og snitfladen DoorCom – med en enkelt enhed disponeres der over den fulde funktionalitet. Den kan også bruges til udvidelse af et telefonanlæg og kan kommunikere internt med andre tilsluttede apparater. Som In-Home-bus-enhed egner Scope sig desuden ideelt til udvidelse af eksisterende video-anlæg. Som regel er det ikke nødvendigt med udfræsning af fuger og trækning af kabler, alligevel er videobilledet fra dørkameraet disponibelt overalt i huset. Den enkle betjening og den ergonomiske udformning gør desuden Scope interessant for ældre eller plejekrævende mennesker, som gerne vil blive i deres vante omgivelser. De får den ekstra sikkerhed, som videoovervågning og komforten med en mobil svarenhed giver.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen