SecurityWorldMarket

13-08-2008

Lemvigh-Müller og Siemens i samarbejde om adgangskontrol

El-installatører kan få det komplette udvalg af Siemens-produkter inden for adgangskontrol hos den landsdækkende grossist Lemvigh-Müller. Det betyder one-stop-shopping, support og levering fra dag til dag.

Siemens Building Technologies har som led i en ny partnerstrategi indgået en aftale med den landsdækkende grossistvirksomhed Lemvigh-Müller om forhandling af produkter til adgangskontrol. Dermed bliver udvalget af Siemens-produkter hos Lemvigh-Müller udvidet betydeligt.
"Med aftalen kan el-installatører, teknikinstallatører og alarminstallatører få Siemens' store udvalg af produkter inden for adgangskontrol hos Lemvigh-Müller's filialer i hele landet. Dag-til-dag levering af Siemens-produkterne og support hos Lemvigh-Müller betyder, at installatørerne kan tilbyde kunderne en langt bedre service," fastslår sektordirektør Jan Klingenberg Beck, Siemens.
Med one-stop-shopping hos Lemvigh-Müller kan installatørerne desuden spare tid og ressourcer.
"Vi ser frem til at levere Siemens' gennemprøvede og konkurrencedygtige løsninger til vores kunder. Det er et spændende perspektiv i aftalen, at Lemvigh-Müller og Siemens med fælles tiltag kan gøre vores kunder endnu mere konkurrencedygtige," siger Martin Nielsen, salgschef for forretningsområdet ASO (Alarm, Sikring Overvågning) hos Lemvigh-Müller. Han lægger vægt på, at Siemens er et anerkendt brand, og at Siemens leverer kvalitetsprodukter.
"Foruden kontrol med trafikken ind og ud, kan adgangskontrol også benyttes til praktiske formål som betaling i kantine og adgang til bestemte områder som idrætsfaciliteter på virksomheden og vaskekælder i en boligejendom," siger Jan Klingenberg Beck.
I forbindelse med aftalen gennemfører Siemens og Lemvigh-Müller et landdækkende roadshow om sikring. Det omfatter også uddannelse af medarbejdere hos Lemvigh-Müller, som i samarbejde med Siemens kan tilbyde Lemvigh-Müller's kunder support og rådgivning om de nyeste teknologier inden for adgangskontrol.
Siemens vil desuden bistå Lemvigh-Müller med at markedsføre sikringsprodukterne. Blandt andet sætter Lemvigh-Müller fokus på Siemens' adgangssystemet Sipass Entro Lite. Systemet er velegnet til mindre virksomheder og kan overvåge op til 8 døre. Det kan både fungere som stand-alone system og tilkobles en pc. Systemet kan opgraderes til at styre op til 512 døre, hvis kunden for behov for en mere omfattende adgangsløsning. Dermed kan man drage fordel af systemets skalerbarhed og samtidig genbruge komponenter og kabeltræk.
Som led i aftalen mellem bliver Lemvigh-Müller's centrallager i Odense primært lager i Danmark for Siemens' produkter inden for adgangskontrol. Dermed kan Lemvigh-Müller tilbyde levering fra dag til dag og mulighed for at bestille varer online indtil kl. 18 med levering næste hverdags morgen inden kl. 7.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen