Produktet hedder TracKing og er et webbaseret GSM/GPRS-system, som giver kunden mulighed for at overvåge og styre alle sine enheder, uanset hvor og hvornår man ønsker det gjort.
Systemet er fuld integreret med kølemaskinen via kølemaskinens datalogger og giver adgang til en række interessante data. Temperaturer og alarmer fra kølemaskinen modtages løbende via Internettet, så disponenten kan øjeblikkeligt kan reagere på eventuelle fejl og undgå at godset bliver beskadiget.
Download af køledata foretages via Internettet og kan analyseres og sendes videre som dokumentation. Netop muligheden for at downloade køledata, mens traileren er på farten, betyder, at stilstandstimer, kabler og software i forbindelse hermed er fjernet.
TracKing kan sammen med køleanlæggene Thermo King SL-400 og SR-2 Controller åbne op for, at kunden kan ændre setpunkt, nulstille alarmer, starte defrost og kontrollere brændstofniveauet via Internettet.
- Det er mere eller mindre revolutionerende, siger kommunikationschef Michael Gadegaard fra Knud Hansen.
- Vi foretager i øjeblikket en række undersøgelser og tests, inden der åbnes op for denne mulighed. Det er klart noget, som kunderne efterspørger, og som vi snart kan opfylde.
Kilde: Industriens Dagblad, idag.dk
08-07-2007



















