SecurityWorldMarket

14-07-2019

Kaspersky uddanner kosmonauter i cybersikkerhed

Kaspersky er nu en del af et nyt partnerskab med Gagarin Research and Test Cosmonaut Training Center, som uddanner kosmonauter fra hele verden. Foto: Pixabay.

Kaspersky er nu en del af et nyt partnerskab med Gagarin Research and Test Cosmonaut Training Center, som uddanner kosmonauter fra hele verden. Som led i samarbejdet vil virksomheden holde specialuddannelser i cybersikkerhed for kosmonauter og for centerets it-specialister.

Udvikling og udforskning af rummet er præget af avanceret teknologi, og et cyberangreb kan potentielt have ødelæggende konsekvenser. Kaspersky vil derfor uddanne nuværende og fremtidige kosmonauter og andre branchepersoner i cybersikkerhed. Uddannelsen dækker forskellige typer af trusler, som kan påvirke rumindustrien, hvad cyberkriminelle går efter, og hvilke typer angreb, der bruges.

Gagarin Research and Test Cosmonaut Training Center er et verdensomspændende uddannelsescenter, der samarbejder med rumorganisationer fra forskellige lande som NASA (USA), CSA (Canada), ESA (Europe), JAXA (Japan) og andre. Gagarin Center har støttet bemandet rumforskning i næsten 60 år. Centret har ført an inden for rumforskning hvad angår de første menneskelige rumflyvninger, den første kvindelige kosmonaut flyvning, den første rumvandring samt regelmæssige flyvninger ombord på rumstationer. Centret håndterer udvælgelse, uddannelse og lægeundersøgelse for kosmonauter ved hjælp af unik infrastruktur og forskellige simulatorer.



Leverandører
Tilbage til toppen