Hovedkonklusioner fra TEKNIQs Markedsanalyse 2015:
•Aktiviteten i elbranchen faldt i 2014 med 100 millioner kroner til 23,8 milliarder kroner (-0,3%).
•I 2015 og næste år forudser installatørerne vækst båret af grøn omstilling, et boomende solcellemarked, nye hospitalsinstallationer, forsigtig vækst i nybyggeriet og en generel forbedring af dansk økonomi.
•TEKNIQ forventer, at aktiviteten stiger fra 43,1 milliarder kr. til 44,0 milliarder kr. fra 2014 til 2015 og til 45,3 milliarder kr. i 2016, hvilket giver vækstrater på 2,0 procent i 2015 og 3,0 procent i 2016.
•Væksten i aktiviteten forventes ikke at slå fuldt igennem på beskæftigelsen, hvor TEKNIQs prognose peger på 400 flere beskæftigede ved udgangen af 2015 og 800 ved udgangen af 2016.
- Branchen kunne have oplevet et bedre 2014, som med en yderst lille stigning i omsætningen for den samlede installationsbranche endte med lavere aktivitet end alle forudsigelser. Den vækst, vores branche fik del i, kommer altovervejende fra BoligJobordningen, som fastholdt rigtigt mange arbejdspladser og ikke mindst bidrog til væksten i nye lærepladser, siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, TEKNIQ.
- Branchen har endnu ikke mærket et opsving, og beskæftigelsen er fortsat omtrent 5.000 færre end i 2008, hvor branchen toppede med 45.000 medarbejdere. På beskæftigelsesområdet bidrog installatørerne i 2014 med at ansætte markant flere lærlinge i virksomhedspraktik, siger Niels Jørgen Hansen.
Kilde: TEKNIQ





.jpg?w=480&action=fill&sh=34c80)



























