SecurityWorldMarket

10-05-2020

Installatørerne får lavere kontingent

– Det er ikke nok bare at udskyde kontingentbetalingen, for så vil regningen bare ligge og vente på virksomhederne, siger Troels Blicher Danielsen, der er Tekniq Arbejdsgivernes nye administrerende direktør.

Tekniq Arbejdsgivernes bestyrelse har besluttet at halvere medlemsvirksomhedernes kontingent for årets andet kvartal som en følge af krisen.

– Det er ikke nok bare at udskyde kontingentbetalingen, for så vil regningen bare ligge og vente på virksomhederne, siger Troels Blicher Danielsen, der er ny administrerende direktør hos Tekniq Arbejdsgiverne.

– Derfor vil vi gerne give vores medlemmer en besparelse, som kan mærkes og aflæses direkte på virksomhedernes bundlinje. Vi tager også ansvar for at hjælpe vores medlemmer, så det ikke kun er statskassen, der skal understøtte virksomhederne, siger Troels Blicher Danielsen.

Initiativet vil betyde, at Tekniq Arbejdsgiverne går glip af indtægter for et tocifret millionbeløb. Men ifølge Troels Blicher Danielsen er pengene godt givet ud.

– Vi kan allerede nu se, at omsætningen hos vores medlemmer daler, ledigheden stiger, og vi forventer, at den generelle efterspørgsel falder yderligere resten af året, siger han.



Leverandører
Tilbage til toppen