Zenita AB er en etableret aktør i den svenske sikkerhedsbranche med en bred produktportefølje og mange forskellige kunder. Zenita har eksisteret på det svenske sikkerhedsmarked siden 1979 og har igennem årene opnået solide erfaringer, kompetencer samt certificeringer for flere sikkerhedsløsninger. Udover løsninger til alarmmodtagelse leverer Zenita integrerede systemer, tyverialarmer, adgangskontrolsystemer, brandalarmer og videoløsninger.
”Vi er glade for, at vi fremover kan tilbyde ISM til både eksisterende og nye kunder i Sverige. ISM er en softwareplatform, som vil kunne give både os og vore kunder nye muligheder i sikkerhedsmarkedet. De mange eksisterende kunder på platformen sikrer, at ISM platformen kontinuerligt bliver udviklet med nye interfaces og funktioner. Samarbejdet med Innovative er vigtigt for vores fremtidige strategi”, udtaler Lars Lundgren, VD hos Zenita.
”Samarbejdet mellem Zenita og Innovative vil uden tvivl styrke begge firmaers position i hele sikkerhedsmarkedet i Sverige, som er en vigtig brik i vores nordiske satsning. Vi er rigtig glade for, at vi nu har en så teknisk kompetent partner på dette for os så vigtige marked”, udtaler Jens Larsen, VP Sales and Marketing hos Innovative.