SecurityWorldMarket

21-01-2017

Ingeniør ny distriktschef for Caverion i Jylland Nord

Caverion har ansat Claus Biel som distriktschef for Jylland Nord, der tæller teknikentreprenørens servicecentre i Aarhus, Viborg, Randers og Herning.

Claus Biel kommer fra en stilling som el-ingeniør hos Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S - og vil i højere grad udnytte Caverions mange fagkompetencer til at erobre markedsandele

Caverion har en stærk serviceforretning med El, VVS og Ventilation og masser af udviklingspotentiale. Derudover adskiller koncernen sig fra konkurrenterne ved at råde over en række specialkompetencer som Sikring, Sprinkler, Køl, Automation og IT & Netværk over hele landet. Disse kompetencer er en styrke, og dem skal vi i højere grad profilere os på i markedet, siger Claus Biel i forbindelse med sin tiltrædelse.

Den nye distriktschef er uddannet el-installatør og tidligere har været afdelingsleder, projektleder og projektchef hos Lindpro samt entrepriseleder hos Bravida. Senest kommer han fra en stilling som el-ingeniør hos Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S.


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen