SecurityWorldMarket

20-01-2010

Ingen udfasning af Jablatron-produkter

I forbindelse med introduktionen af nye produkter fra producenten Jablatron, verserer der rygter om, at eksisterende produkter ville udfases fra det danske marked. Dette har dog intet på sig, forsikrer den danske forhandler af Jablatron, Pro-Sec. - Alarmserierne PROFI og OASIS vil i mindst tre år endnu fortsætte deres sejrsgang på det danske marked som driftsikre og prisbillige systemer til sikringsopgaver op til sikringsniveau 40, siger Pro-Secs direktør Ole Brandtberg.

- Jablatron udvikler konstant nyt tilbehør og nye serier, og det er for nyligt sluppet ud, at virksomheden arbejder på at lancere to helt nye produktserier. I den forbindelse har nogen fået den opfattelse, at et par eksisterende serier skulle udgå, men dette er altså ikke rigtigt, slår Ole Brandtberg fast. Med hensyn til de ny produkter siger han:
- Den ene alarmserie er et "økonomi koncept til massemarkedet", "out of the box koncept" uden nævneværdigt installationsarbejde baseret på GSM. Systemet vil have op til 10 trådløse enheder samt trådløst betjeningspanel med proxlæser. Dette nye lowcost system til privatmarkedet vil også omfatte et stort program af tryghedsdetektorer (røg, gas, vandskade m.m).
- Den anden alarmserie er et helt nyt hybridsystem, som bl.a. gør brugeren i stand til at opgradere/overtage et eksisterende OASIS system. Vi kender ikke detaljerne endnu, men det forlyder, at der er tale om et system, der kan fungere som det nuværende OASIS system eller som et busbaseret system. Dette vil give mange nye faciliteter, så som 8 områder, flere brugerkoder, flere udgange, op til 100 trådfaste/trådløse zoner og meget mere. Systemet vil desuden benytte nye innovative teknologier der ikke før er set på markedet, lover Ole Brandtberg.



Leverandører
Tilbage til toppen