SecurityWorldMarket

13-02-2014

Infratek satser på nye områder

Infratek har længe været stærkt repræsenteret inden for detailhandel, men nu satser virksomheden på at udvide forretningen til også at dække områder som industri, den offentlige sektor, logistik og transport.
Flere nye løsninger og services er, hvad Infratek Sikkerhed Danmark vil byde på i 2014. For knap et år siden så Infratek Sikkerhed Danmark dagens lys. Virksomheden hed tidligere Plahn Systems og var ejet og ledet af Bjarne Plahn, men blev pr. 1. april 2013 købt af den norske sikkerhedsgigant, Infratek Group. Overtagelsen blev åbningen til helt nye markeder.

- Vi satser massivt på disse nye områder i 2014 og forventer derfor også at foretage store investeringer. Hvis vi skal kunne vokse på disse områder og samtidig beholde vores position på detailområdet, kræver det naturligvis flere ressourcer. Det er ikke kun salgsstyrken, der bliver udvidet. Vi styrker også vores kundesupport med to nye medarbejdere. Desuden udvider vi vores serviceafdeling til også at varetage installation af sikringssystemerne. Tidligere tog vores serviceafdeling sig udelukkende af service på allerede installerede systemer, fortæller Bjarne Plahn, administrerende direktør for Infratek Danmark.

- For at give nogle eksempler på nye løsninger, som vil betyde en forskel for os i nye markedssegmenter kan det nævnes, at vi allerede nu er i gang med at introducere en ny personalarm i sundhedssektoren. Alarmen er ny i vores sortiment og giver os en utrolig stærk løsningen til netop sundheds- og plejesektoren. Derudover har vi nu løsninger og ressourcer til at implementere sikkerhedsløsninger inden for fx offentlig transport og logistik.

Infratek Sikkerhed Danmark er flyttet fra Frederiksværk til nye og større lokaler i Allerød. Herfra vil den udvidede medarbejderstab servicere de nye kundegrupper. Alene på salgsfronten er fire nye medarbejdere kommet til, og flere forventes at blive ansat i løbet af 2014. "Set i bakspejlet har det vist sig at være en rigtige god beslutning, vi traf i begyndelsen af 2013," siger Bjarne Plahn,

Om Infratek Sikkerhed Danmark
Infratek Sikkerhed Danmark er en del af Infratek ASA, som er en af Nordens førende virksomheder
inden for byggeri, drift og sikring af kritisk infrastruktur. Virksomheden leverer et bredt udsnit af services inden for strømforsyning, fibernet, fjernvarme, belysning, offentlig transport og tekniske højsikkerhedsløsninger. Infratek har 1700 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Finland og havde i 2011 en omsætning på 2,8 mia. kroner. Infratek er børsnoteret på Oslo Børs.


Leverandører
Tilbage til toppen