23-07-2012
IHM indgår Solution Partner aftale med Milestone
Aftalen betyder at IHM nu har mulighed for at tilbyde en integration mellem IHM-AMS (Alarmmodtager og alarmbehandlingssystem) og Milestone XProtec (IP Video Overvågning). Danske IHM er blandt andet leverandør af udstyr til LMR terminaler, lydlogningsudstyr og alarmterminaler.
For en IHM AMS vagtcentral operatør betyder aftalen, at der ved åbning af en alarm med tilknyttede kameraer vil disse blive vist automatisk i Milestone XProtec Smart klienten.
Kameraer tilknyttes alarmerne/zonerne via „Kamera fane“ under opsætning/redigering af en alarmenhed.
Integrationen giver IHM vagtcentral operatøren et hurtigt overblik omkring den aktuelle situation, så den konkrete indsats kan koordineres bedst muligt.