SecurityWorldMarket

17-05-2013

Hurtigt Sony dome-kamera i Ipela Engine serien

I dag slutter Ifsec i Birmingham, en messe hvor Sony har vist en meget lang række nye produkter. Blandt andet Ipela Engine Pro W serien kameraer, der er et hurtigt dome-kamera af højeste kvalitet med Full HD 1080p og 30x zoom til kritisk overvågning samt udstyret med Ipela Engine Pro. Model SNC-WR632 er til udendørs brug og SNC-WR630 til indendørs brug. De understøtter begge 60 frames/sek og har branchens hurtigste pan-hastighed med 700°/s til optagelse af hurtige bevægelser.
Ipela Engine Pro giver 60 billeder pr. sekund, hvilket er dobbelt så mange frames som de fleste traditionelle IP-kameraer. Med dobbelt så mange frames har man langt flere detaljer ved analysen af en optagelse. Det kan være afgørende, om man kan identificere en nummerplade eller ej.

Ipela Engine Pro giver også mulighed for to opløsninger til brug ved udendørs overvågning, billedstabilisering og defog mode. Billedstabiliseringen er beregnet til at reducere vibrationer ved voldsomme vejrforhold som kraftig vind, når kameraerne er installeret ved veje eller broer. Defog mode er til billedforbedring, som gør billederne klarere ved tåge eller røg.

Kameraerne er ideelle til krævende og mere almindelig overvågning i lufthavne, på stadioner og kasinoer samt til overvågning i byer og til perimeter-overvågning. Både SNC-WR632 og SNC-WR630 har dag- og nat-funktion med fokus på optagelser under dårlige lysforhold samt de nyeste View-DR-funktioner. Med 360° endeløs pan er kameraerne bygget til konstante pan/tilt/zoom-bevægelser.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen